De 18 bedste fremtidsfilm nogensinde ifølge os
Det er svært at spå - især om fremtiden. Men her er top 18 over de bedste film, der handler om fremtiden
En flok elite-soldater spiller smarte og får en hær af klamme rum-bussemænd på nakken (og i maven). Terminator-instruktør James Cameron blev smidt efter Alien-efterfølgeren og det kan ses - action med action på. Mmm!
Fremtiden ifølge filmen: Menneskeheden koloniserer en masse planeter, men glemmer at desinficere for skadedyr.
Clive Owen får til opgave at smugle den første gravide kvinde i 18 år gennem et fascistisk England. En af de mest realistisk udseende science fiction-film nogensinde, med bemærkelsesværdig meget og naturtro action.
Fremtiden ifølge filmen: Menneskeheden er ude af stand til at reproducere sig selv. Altså en verden uden kondomer. HURRA!
Emperiet er ved at være godt trætte af de forkælede oprørere og deler laser-øretæver ud. Den mørkeste og ondeste af Star Wars-filmene og den eneste efterfølger hvor George Lucas holder sig fra pusse-nusse-elementer som bamser eller Jar Jar.
Fremtiden ifølge filmen: Universet overtages af en gut med sort maske og astma, men en håndfuld rebeller med 70'er-hår volder ham problemer.
Neo finder ud af at hele virkeligheden i virkeligheden er et computerspil, så han tager en masse sort tøj på og skyder alt og alle - naturligvis. Hjernevridende genial film med noget af filmhistoriens fedeste action.
Fremtiden ifølge filmen: Computere og robotter overtager verden og tværer USB-stik i nakken på alle mennesker.
I et overdrevet stort, snavset og forurenet Los Angeles, skal en politimand finde og smadre en håndfuld menneskelignende robotter, der er sure over at de ikke kører på genopladelige batterier. Den flotteste af alle filmene på denne liste og den eneste hvor robotter snaver.
Fremtiden ifølge filmen: Det regner hele tiden, man ser mere neonlys end sollys og, endelig, flyvende biler!
De gode mod de onde og de gode vinder. Basta! Det bedste rum-eventyr nogensinde. Dette var filmen der startede det hele og fik børn til at løbe rundt og fægte mens de råbte SCHWOAIM, så den fortjener en topplacering.
Fremtiden ifølge filmen: De sejeste mænd bliver dem i munkekåber og de lækreste babes blliver dem med frikadeller i håret. Uh, og lyssværd!
Besætningen ombord på et gigantisk rumskib får besøg af et meget sultent, og umiddelbart ekstremt snottet bæst. Ridley Scotts nerveflænsende rum-gys er og bliver den sejeste science fiction-film. Fra ansigts-sugeren til mave-sprætteren til den 2 meter høje, hvæsende, savlende sølvgrå satan - Alien lagde kimen til hvordan en science fiction-film skulle skrues sammen og der er ikke lavet noget bedre siden. Et ord: cool!
Fremtiden ifølge filmen: Menneskeheden falder over den perfekte dræbermaskine og finder ud af at sådan en ikke er et kæledyr.
Pre-drukmås Mel Gibson ræser rundt i fremtidens australske landskab og smadrer motorcykelbander. Det er tydeligt at denne seje hævn-film ikke har kostet alverden, men det har tvunget kreativiteten frem og resultatet er en af de bedste B-film nogensinde.
Fremtiden ifølge filmen: Hell's Angels, Bandidos og andre motorcykelbander underminerer samfundet og selvtægt bliver OK.
En astronaut lander på og prøver at finde hjem fra, en planet fyldt med (yup, du gættede det) aber. En hær af Hollywood-skuespillere i ret cool abe-kostumer, tiden taget i betragtning. Så langt ude, at det er cool og med en ekstremt klassisk slutning.
Fremtiden ifølge filmen: Aberner tager magten, hvilket man kunne ledes til at tro allerede er sket, men det er det altså ikke... tror vi.
Bruce Willis finder en smækker model-tøs, der viser sig at være det eneste våben menneskeheden har mod den ultimative ondskab. Filmen ligner den sejeste Gay Parade i rummet (Bruce er afbleget!) og har Milla Jovovich gående rundt viklet ind i toiletpapir.
Fremtiden ifølge filmen: Folk bliver grotesk moderigtige og, i en afvigelse fra den gængse opfattelse, synker jordens havoverflade flere hundrede meter.
Invalide-soldaten Jake Sully får en ny chance på planeten Pandora, hvor han i form af sin Avatar som 3 meter, blå alien, render rundt i Pandoras frodige jungle. Her møder og forelsker han sig i den lækre prinsesse Neytiri. Var der nogen, der sagde Danser med Ulve møder Pocahontas?
Fremtiden ifølge filmen: Vi mennesker er griske og fuldstændigt ligeglade med moder natur, som vi glædeligt udrydder for en ussel mammon. Men det passer da ikke. Eller?
Robot fra fremtiden langer øretæver ud i håbet om at udrydde alverdens rædsomme 80'er-frisurer (og nakke moderen til ham der i fremtiden sejrer over robotterne). Arnold dengang han var en rigtig kødhest og næsten ikke kunne sige "Ah'll bee bak!" uden at brække nakken.
Fremtiden ifølge filmen: Jorden overrendes af robotter med kød på, der taler med schvær tysk accent og ser rødt? bogstaveligt talt.
En helstegt mand med maske og et vis talent for halløj med knive, starter en revolution i et fremtidigt fascistisk Storbritannien og barberer uden hensyn Natalie Portman skaldet. V For Vendetta er ikke bare en sej film - det er den bedste filmatisering af en tegneserie EVER!
Fremtiden ifølge filmen: Verden går under i et virvar af atomkrig og pest, men England overlever på en stram diæt af fascisme.
18. Rumrejsen år 2001 (1968)
Stor sort monolit lokker astronauter til Jupiter. Deres computer crasher, mens astronauterne selv ender på et abstrakt syretrip. Yessir, Kubricks rum-mindfuck er ikke lige sådan at fatte, men det er jo det der er så fedt. Gammel, men genial, klassiker.
Fremtiden ifølge filmen: Menneskeheden bliver en smule overraskede, da det viser sig at det første rumvæsen vi møder, bare er en klods.
Klik dig videre for at fortsætte nedtællingen til den bedste fremtidsfilm.
I en ekstremt militaristisk og facistisk fremtid kæmper menneskeheden mod gigantiske klamme rum-insekter, der siger SPLAT når man skyder dem. Man kan ikke la' være med at grine og krumme tæer, både over hvor kitsch og klam denne alien-basker er.
Fremtiden ifølge filmen: Alle raske, unge og ekstremt hvide mennesker, ser et liv indenfor et fascistisk militær, som den fornemmeste karriere.
Schwarzenegger er dræber-robotten der beskytter jordens fremtidige redningsmand, fra en anden mere flydende dræber-robot. Der er mange grunde til at T2 er med på listen, men det var den banebrydende computergrafik der gjorde den til en født klassiker.
Fremtiden ifølge filmen: Kloge hoveder opfinder robotter der er så kloge, at de overtager jorden og slår menneskeheden ihjel.
Et hold forskere trænger ind i en "alien-township" i Sydafrika, hvor de har til formål at holde styr på de fremmede væsner. Desværre for filmens hovedperson bliver han udsat for et væskeangreb og begynder så langsomt at ændre form, mens han har ordensmagten i hælene.
Fremtiden ifølge filmen: En flok røv-uheldige aliens styrter ned i Sydafrika og bliver behandlet som skidt og smidt ud i Sydafrikas fattige ydreområder, hvor de lever et usselt liv. Hvor er det nu, Sydafrikanerne har oplevet det før?
En mand med MEGET stramme bukser redder USA's præsident ud fra Manhattan, der er blevet lavet til et stort fængsel. Definitionen af en cool B-film, hvis billede af et tomt og smadret New York stadig imponerer den dag i dag.
Fremtiden ifølge filmen: New York bliver lavet om til et fængsel, fyldt med folk der ser ud som om de kommer fra det hedengangne Ungdomshus.