Magasinet M!

De dyre diktatorer

Mangler du penge på kontoen? Så gør som disse diktatorer og gå ind i politik.

De dyre diktatorer
Den Centralafrikanske Republik
Hvem: Jean-Bédel Bokassa
Hvad ville du gøre, hvis du pludselig var præsident i et fattigt, afrikansk land og skulle vise befolkningen, at nu var der styr på tingene? Spænde livremmen og trække i arbejdstøjet? Ja, men det gad Jean-Bédel Bokassa bare ikke, da han i 1976 kuppede sig til magten i Den Centralafrikanske Republik. I stedet udnævnte han sig selv til kejser, bestilte smykker for 26 millioner kroner og holdt en kæmpe fest, så folk kunne se, hvem der var kommet til at magten. Festen varede to dage, hvor Bokassa til lejligheden havde investeret i 100 nye limosiner, 130 fuldblodsheste og 65.000 flasker champagne, som i øvrigt blev serveret af en hær af tjenere, der var blevet fløjet ind fra Frankrig. Festen kostede 105 millioner kroner og fik næsten landet til at gå fallit. Tre år senere måtte han i øvrigt flygte ud af landet.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Zimbabwe
Hvem: Robert Mugabe
Siden Robert Mugabe kom til magten i Zimbabwe, er landets økonomi styrtdykket. Inflationen er skyhøj, og der blev for nylig udstedt pengesedler på 100 milliarder Zimbabwe-dollar, som man dog kun kan købe tre æg for. Det bekymrer dog hverken Robert eller hans kone Grace. Efter at have bedt udlandet om en redningspakke på 10,5 millioner kroner, holdt parret en fødselsdagsfest til 1,3 millioner kroner og købte et palads i Kina til 210 millioner kroner. Især Grace - eller Gucci Grace som hun bliver kaldt - er glad for at bruge penge. Hun har flere gange fået smidt farmere ud af deres landsteder, så hun selv kan overtage dem, ligesom hun er kendt for sine dyre indkøbsture til europæiske storbyer - særligt en til Paris, hvor hun brugte 550.000 kroner på to timer. Derfor åndede befolkningen i Zimbabwe nok lettede op, da parret i 2002 fik indrejseforbud i EU på grund afformodetvalgsvindel.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Filippinerne
Hvem: Ferdinand Marcos
Omkring 52 milliarder kroner. Så meget lykkedes det Ferdinand Marcos at suge ud af Filippinerne i løbet af de 20 år, han var ved magten. Ud over nogle meget dyre vaner - blandt andet udsmykkede han det gigantiske præsidentpalads med ægte malerier af Michelangelo og Botticelli - skjulte han enorme summer i fiktive virksomheder og udenlandske banker. Hans kone blev også udstyret med et kreditkort, som hun brugte flittigt, og da parret i 1986 måtte flygte ud af landet, efterlod fruen 13 minkpelse, 508 kjoler, 1.000 håndtasker og 3.000 par sko. Den schweiziske regering har siden ført 3,6 milliarder kroner tilbage til filippinerne, som Marcos havde gemt i landet, men det er desværre bare en dråbe i havet.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Nordkorea
Hvem: Kim Jong-Il
Mens de fleste Nordkoreanere må ernære sig ved ris og kommunistiske paroler, lever deres kære leder Kim Jong-Il lidt anderledes. Det anslås, at han har omkring fem milliarder dollar på diverse bankkonti, ligesom han ejer mindst 17 paladser, så han altid har et sted at få sin skønhedssøvn. I 1998 bestilte han 200 identiske Mercedes S-klasse til en samlet pris på 100 millioner kroner, og så er han - uofficielt - vild med amerikanske actionfilm, som han skulle have 20.000 af. Det nægter de officielle instanser dog. De vil hellere fortælle, at den 165 centimeter høje leder er utroligt god til golf og i gennemsnit laver fire 'hole in ones' i løbet af en runde. Og så har han også skrevet fire operaer - siger de.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Turkmenistan
Hvem: Saparmurat Niyazov
Turkmenerne festede, da de i 1991 løsrev sig fra Sovjet Unionen. Men hurra-råbene forsvandt hurtigt, da folk opdagede, at de havde fået den bindegale Saparmurat Niyazov som præsident. Han introducerede et nyt alfabet og omdøbte alle ugedage og måneder, så de fik navne efter digtere, turkmenske helte og medlemmer af hans familie, ligesom januar blev opkaldt efter ham selv. Derudover fik han lavet en 3,7 meter høj guldstatue af sig selv, der blev på toppen af et 75 meter højt tårn i hovedstaden Ashgabat. Statuen kunne i øvrigt dreje rundt, så den hele dagen havde ansigtet mod solen.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Maldiverne
Hvem: Maumoon Abdul Gayoom
Maldiverne består af omkring1.200 små øer, der ligger sydvest for Indien. Befolkningen er fattig og ernærer sig primært ved fiskeri, så da Gayoom kom til magten og udstyrede sig selv med et kreditkort til landets statskasse, kunne det virkelig mærkes. Gayoom købte blandt andet en yatch til 37 millioner kroner, et fly til 131 millioner kroner og en ø, hvor han kunne slappe uden at blive forstyrret. Økonomer siger, at præsidenten på et tidspunkt stod for 20 procent af landets forbrug, hvilket er meget godt klaret for en enkelt mand. I en årerække var Gayoom også forsvars- og økonomiminister, men efter internationalt pres og pres fra oppositionen droppede han dog de ekstra poster i 2004, og i 2008 trak han sig helt ud af politik.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Indonesien
Hvem: Suharto
I disciplinen 'sug penge ud af dit land', er der ingen statsledere, som kan hamle op med Indonesiens tidligere leder, Suharto. Da han i 1998 trådte tilbage efter 32 år ved magten, skete det med en formue på omkring 79 milliarder kroner i kontanter, aktier, ejendomme og kunst. Hans familie rådede blandt andet over boliger med tilsammen 36.000 kvadratmeter, ligesom man ejede ejendomme i adskillige lande. Hans familie var også god til at slå sig løs. For eksempel fik Suhartos søn pludselig lyst til at købe aktiemajoriteten i Lamborghini, ligesom hans datter blev berømt, da hun brugte en halv million kroner på en enkelt indkøbstur i USA.
ANNONCE
De dyre diktatorer
Zaire
Hvem: Mobutu Sese Seko
I 1965 blev Mobuto Sese Seko valgt til præsident i Zaire første gang. Og for at sikre sig lidt ro på posten, arrangerede han som noget af det første en offentlig henrettelse af den tidligere præsident, forsvarsministeren, energiministeren og økonomiministeren. Især den sidste havde Mobutu ikke brug for. Han vidste lige præcis, hvad der skulle ske med landets penge, og i løbet af sine 33 år ved magten førte han omkring 26 milliarder kroner af statens finanser ind på sine egne konti, hvilket gør ham tilden tredje mest korrupte diktator i nyere tid. Samtidig opbyggede han en imponerende portefølje af paladser, skibe og fly. Og så var det i øvrigt Mobutu, der arrangerede verdens mest berømte boksekamp - The Rumble in the Jungle - da han i 1974 tilbød George Foreman og Muhammed Ali 26 millioner kroner hver for at bokse i Zaire.
ANNONCE
Del

Seneste nyt