Derfor bliver 2015 det største filmår nogensinde
De her 6 film vil markere 2015 som det største filmår nogensinde.
Hvorfor:
Fordi Marvels assemble af superhelte i The Avengers gik hen og blev det tredje største filmhit i historien. Og når vi ser på, at DC Comics Batman og Superman er nogle af de mest populære superhelte, kan Justice League nemt gå hen og vippe The Avengers af pinden som den mest populære superheltefilm.
Det ved vi:
Det er ikke meget, der er kommet ud omkring projektet. Ud over at 2015 ligger fast som premiereåret. Lige nu er der forlydender om, at Christopher Nolan (Batman-serien) vil være involveret på den ene eller den anden måde. Vi håber virkelig, at det rygte har noget på sig. For så kan resultatet ikke andet end blive fantastisk.
Hvorfor:
Når en filmserie har fomået at omsætte for næsten fire milliarder dollar på verdensplan, siger det lidt sig selv, at der er en efterfølger på vej. Og hvis bare femmeren kan bibeholde de forrige fire films høje standard, kan det kun blive ganske underholdende.
Det ved vi:
Det vi ved nu, er, at Johnny Depp vender tilbage som den fordrukne, men super awesome pirat, Captain Jack Sparrow. Det er nok. Og så krydser vi fingre for, at Orlando Bloom endnu engang holder sig langt væk.
Hvorfor:
Når vi ser på, hvor middelmådige de to første Fantastic Four-film var, kan det virke underligt, at vi glæder os til rebootet. Men når man på den anden side ser på det enorme potentiale, der er i The Fantastic Four, og hvordan Hollywood normalt behandler Marvels superhelte, kan det her gå hen og blive ganske forrygende.
Det ved vi:
Instruktøren bag den nye The Fantastic Four bliver den unge Josh Trank, som gav os den helt udmærkede lav-budgets superheltefilm Chronicle.
Hvorfor:
Fordi den første Avengers-film er det tredje største filmhit i historien. Og toere inden for superheltegenren har det med at overgå deres forgænger. Og nå ja, så var The Avengers en af de bedste superheltefilm i laaaang tid. Hvis blot toeren kan bibeholde den skyhøje standard fra den første film, bliver 2015 slet ikke et et dumt år.
Det ved vi:
Hele holdet bag den første film, instruktør såvel som skuespillere, vender tilbage. Det er et kæmpe kvalitetsstempel i sig selv.
Hvorfor:
Den første Avatar-film fra 2009 gik hen og blev verdens mest omsættende film - og vippede dermed Camerons anden film Titanic af tronen. Med Avatar fik vi et fantastisk univers på en fremmed planet, en genial eventyrfilm og 3D. Og når vi ser på, hvordan Cameron overgik Terminator med Terminator 2 og Alien med Aliens, kan vi ikke andet end have kæmpe forventninger til Avatar 2.
Det ved vi:
Da Hobbitten kom ud sidste år med 48 frames tænkte James Cameron: "Bitch Please". For han udsender nemlig Avatar 2 med hele 60 frames/sek. Men hvor vi som tilskuer var vidne til Pandoras fantastiske regnskov i den første Avatar-film, vil James Cameron denne gang flytte fokus fra junglen ud til Pandoras enorme oceaner og udforske havet.
Vi kan ikke vente.
Hvorfor:
Fordi Star Wars er og bliver en af de mest populære film-franchises verden har set. Selv her 36 år efter den første Star Wars-film fik premiere er universet nærmest mere populært end nogensinde før. Og vi ser det da bestemt ikke som en dårlig ting, at Disney har overtaget filmrettighederne. Se bare hvad de gjorde for Marvel og The Avengers.
Det ved vi:
Instruktøren bag Star Wars Episode 7 bliver J.J. Abrams, som gav os den geniale serie Lost og Star Trek-filmen. Desuden er det blevet officielt bekræftet, at Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher aka Han Solo, Luke Skywalker og Prinsesse Leia alle tre vender tilbage.
Fuckin epic.