EA Sports (FIFA) forudser vinderen af VM 2018
FIFA har simuleret hele VM-turneringen. Betting-tips incoming!
VM i Rusland nærmer sig med hastige skridt, og der er godt gang i forudsigelserne.
Denne gang er det dog hverken en blæksprutte eller en guldfisk der har spået om resultaterne, men derimod EA Sports, der baseret på de seneste spilleropdateringer og formkurver fra FIFA 18 World Cup update, har simuleret hele VM-forløbet og udfaldet af dette.
Inden vi går videre, kan jeg fortælle, at de ender med at spå Frankrig som vinder af VM 2018... Ikke drømmeudfaldet for håbefulde danskere.
Læs videre, hvis du vil vide, hvordan EA er nået til dette resultat.
Gruppespillet
De 32 hold der er kvalificeret til VM 2018, er delt op i 8 grupper af 4. Der var ikke mange store overraskelser i gruppespillet, men der dukkede dog et par interessante ting op.
Værtslandet Rusland slog Egypten og fik 2. pladsen i gruppe A, lige efter Uruguay.
I gruppe D taber Lionel Messis Argentina til Kroation, mens Island ikke får lov til at gå videre fra gruppespillet.
Det mest overraskende resultat i gruppespil-simuleringen, er i Gruppe F, hvor Sverige lige akkurat slår Mexico. Begge lande gennmfører gruppespillet med fire point og en målscoreforskel på -1. Det vil sige at tiebreakeren blev afgjort på antal scorede mål, hvor Sverige fik 5 bolde i kassen, mod Mexicos 4.
Ottendedelsfinaler
I denne del af simulationen, træder de stærke hold for alvor i karakter. Brasilien slår Sverige, 4-0. Uruguay snupper en 2-1 sejr over Portugal, og sender Ronaldo ud. Frankring slår Argentina 1-0, og England taber på straffespark til Colombia, i et 5-4 nederlag.
Kvartfinaler
Brasiliens jagt på guldet ender i kvartfinalerne, efter mødet med Belgien, der ender 2-0 i de røde djævles favør.
Frankrig og Tyskland fastholder turneringens europæiske dominans, og slår henholdsvis Uruguay og Colombia ud af turneringen. På trods af Kroatiens ihærdige indsats, taber de til Spanien, i en letere kedelig 1-0 affære.
Semifinaler
Semifinalen står tilbage som et rent europæisk opgør, som nogen måske finder kedeligt. Frankrig sætter Belgien til vægs med en 2-1 sejr.
Tyskland har overtaget i deres kamp mod Spanien, og formår at afgøre kampen 3-1.
Finalen
I sidste ben af FIFA-simuleringen, står det evige opgør mellem Tyskland og Frankrig. Simuleringen tager kampen igennem 120 minutter, hvor hvert hold formår at prikke en enkelt bold i nettet. Den indsats sender finalen ud i straffespark, hvor det ender med en fransk sejr på 4-3.
There you go. Jeg ved ikke om det er tips man skal bette efter, men så alligevel - Måske er det bedre end at slå plat og krone om kuponudfyldelsen.
Du kan læse hele FIFA's indlæg om simuleringen her.