Magasinet M!

Få en kæp i øret!

Garanteret kæp i øret med M!s drukspil

Få en kæp i øret!

Regnvejr og sommerhus! Umiddelbart to aldeles uforenelige størrelser, men hvorfor ikke udnytte, du ikke kan være ude i det varme vejr? M! giver dig her et vaskeægte tidsfordriv forklædt som drukspil.

Det spil, vi gerne vil indvie jer i, hedder Op og Ned ad Åen.

Det I skal bruge:
Minimum et spil kort uden jokere. Det bliver sjovere med flere spil (det er ligegyldt hvilke sæt), men også hårdere at komme igennem bunken. I skal være mindst to spillere, men spillet er først rigtig sjovt, når der er fire eller flere med.

Sådan gør i:
1)Hver deltager får fire kort, som han lægger med billedsiden opad. Det gør ikke noget, hvis spilleren har fx to eller flere af samme kort

2) Vi sejler op ad åen. Dealeren placerer første kort på bordet med billedet opad. Har du dette kort, drikker du en tår, har du to af slagsen drikker du dobbelt

3) Dealeren lægger det andet kort ved siden af det første. Alle, der har et sådan kort, drikker to tåre

4) Dealeren lægger det tredje kort ved siden af de andre. Alle, der har et sådan kort, drikker tre tåre

5) Dealeren lægger det fjerde godt ved siden af de andre. Alle, der har et sådan kort, drikker fire tåre

6) Nu sejler vi ned ad åen igen. Dealeren lægger kortet ovenpå det fjerde kort. Alle, der har dette kort, kan give fire tåre væk. Har du flere af slagsen, giver du hver kort væk for fire tåre. Når tårene gives væk, giver du modtageren kortet, som placeres blandt deltagerens egne kort

7) På samme måde med næste kort, der lægges oven på det tredje kort. Alle, der har dette kort, kan give tre tåre væk. Kortet gives til modtageren

8) Nu gives to tåre væk

9) Nu gives en tår væk

10) Spillet fortsætter, til der ikke er flere kort. Du kan sidde tilbage uden kort, men du er ikke ude af spillet. Du kan få kort igen, når de andre deler tåre ud.

God fornøjelse og pas på jer selv.

ANNONCE
Del

Seneste nyt