Magasinet M!

Forskning: Dette sker med din krop når du ryger

Ja, det ser cool ud, når Bruce Willis står med maskingeværet i hånden og cigaretten hængende i mundvigen, mens han giver verden en ”I couldn’t care less”-attitude. Og det er også hyggeligt nok at stå ude med gutterne i rygegården og lige diskutere weekendens fodboldkampe og erobringer. 

Men selv om alverdens rygekampagner har tordnet ned over os i mange år, så er der stadig mange, der ligesom Willis trækker på skulderne og tænker, at rygning nok ikke er så farligt… Men det er det. Læs med her og se hvad der sker med din krop, når du ryger – og hvad du kan gøre ved det, hvis din nikotintrang er for overvældende.

Selv lidt røg skader kroppen

ANNONCE
Forskning: Dette sker med din krop når du ryger

En smøg i ny og næ kan vel næppe være så farligt, tænker du måske. Men Lungeforeningen skriver, at alle former for rygning har en skadelig effekt – både alvorlige og dagligdagsgener. Til hverdag kan man både som ryger og passiv ryger, når kæresten pulser løs, opleve gener som irritation i næse, svælg og øjne, hoste og hovedpine, og som ryger kan man også opleve at få en dårlig ånde, lugt og de grimme gule tænder.

Netdoktor.dk forklarer, at man får hovedpine, idet nikotinen får blodkarrene i kroppen til at trække sig sammen – og også i hjernen. Og det kan give hovedpine – også hvis man kun er passiv ryger.

Det går ud over luftvejene og lungerne

ANNONCE
Forskning: Dette sker med din krop når du ryger

Lungeforeningen forklarer, at rygning især også skader luftvejene. Luftvejene har små fimrehår, der fungerer som et slags renseanlæg, idet de er skabt til at frasortere små partikler som støv og bakterier, når man trækker vejret. Hvis man ryger, så ødelægger tjæren i tobakken fimrehårenes rensningssystem, hvilket baner vejen for, at tjære får fri passage til både strube, svælg og lunger. Det er særledes uheldigt, idet tjære er kræftfremkaldende.

Man trækker vejret for at få ilten til at strømme igennem blodet, og man kan ikke undgå også at få en masse skidt ned i lungerne. Hvis tjæren får fri adgang, så går dette skadelige stof i gang med at gøre lungernes luftblærer stive, hvorefter de ødelægges. Disse skader kan medføre lungesygdommen KOL.

Hjertet kommer på overarbejde
Overarbejde er aldrig fedt og slet ikke for hjertet. Hjertet har flere opgaver, men den vigtigste er at pumpe blod og ilt rundt i kroppen. Når man ryger, så indtager man både nikotin og kulilte, hvilket sender hjertet på overarbejde, idet disse stoffer får pulsen og blodtrykket til at stige. Kroppen kræver en bestemt mængde ilt til cellerne for at kunne fungere, og for at kunne opretholde dette, så skal hjertet arbejde i et hårdere tempo. Kulilten har også den negative virkning, at den blokerer for ilten i blodet, således at det bliver sværere for blodet at optage ilten.

Herudover forkalker og mindsker rygning også de blodkar, som er placeret tæt på hjertet, og det vil gøre det mere besværligt for ilten at nå frem til hjertet. Dette forhøjer risikoen for at få blodpropper og eventuelt også hjertestop.

Rygning er gift mod nervesystemet
Ja, listen over, hvor skadelig rygning er, stopper desværre ikke endnu. Hvis du ikke allerede er begyndt at tænke to gange næste gang, du hiver cigaretten frem, så kan du med fordel læse videre og se hvilke andre problemer, rygning skaber for kroppen.

Nikotin er nemlig uden omsvøb nervegift, som påvirker centralnervesystemet. Nikotinen skaber kaos i netop centralnervesystemet, hvor den skaber en så stor forvirring, at hjernen kan holde op med reagere på de signaler, som kroppen sender.

Nikotin kan også nedsætte reaktionshastigheden, og så skal man også huske på, at kærestens rygning kan skade et eventuelt kommende barn, hvis hun ryger, mens hun er gravid. Nikotin baner sig nemlig vej igennem moderkagen og får det ufødte barns hjerte til at slå hurtigere, end det skal.

Rygning er kræftfremkaldende
Jeps, den her har de fleste nok hørt før, men de færreste ved måske, hvorfor rygning kan give kræft. Det kan det, fordi der er kræftfremkaldende stoffer i tobak. 

Kræft opstår, når der sker mutationer i kroppen, og nej, det er ikke ligesom dem fra X-Men, hvor man pludselig vågner op som Wolverine. Mutationer er permanente fejl i arveanlæggene i cellerne, og hver gang en celle muterer, så øges risikoen for at få kræft. Mutationer sker ofte, når man bliver udsat for kræftfremkaldende stoffer, og det sker hver gang, man indånder røg. Endvidere er der belæg for, at tjæren i tobakken kan forstærke andre kræftfremkaldende stoffer. Her er blandt andet tale om asbest og alkohol.

Man bliver grim af at ryge

ANNONCE
Forskning: Dette sker med din krop når du ryger

Rygning påvirker mere end blot det indre i kroppen. Netdoktor.dk forklarer, at rygning kan ødelægge dit ellers polerede udseende, og alverdens hårvoks kan ikke ændre på, at rygningen giver både flere og mere dybe rynker, en grov og uren hud plus en generel dårlig lugt, som både kommer fra ånde, tøj og selve huden. Lungeforeningen skriver hertil også, at mange rygere oplever at få en næsten grå hud, idet nikotinen påvirker de små blodkar i blodårerne og får dem til at trække sig sammen. Det resulterer i, at der bliver pumpet en mindre mængde blod ud til hudens yderste lag, hvilket giver en lavere temperatur og et usundt udseende. Og ja, så er der også de famøse gule tænder, som rygere ofte får. Og det er ikke så sexet.

Hvor stor er chancen for, at jeg dør af rygning?
Ja, det er jo det helt store spørgsmål, hvor mange nok tænker ”Det sker ikke for mig”. Men det kan det meget vel, hvis du ryger eller udsættes for passiv rygning, og så er det pludselig lidt mindre fedt med den smøg i mundvigen.
Lungeforeningen skriver, at hvert år dør der 13.000 personer i Danmark af rygning, og yderligere dør der 2.000 personer som følge af passiv rygning.

Lungeforeningen forklarer også, at risikoen for at dø af rygning stiger alt efter hvor meget man ryger, og hvor længe man har gjort det. Som et eksempel forklarer Lungeforeningen, at en person, som ryger 15 cigaretter om dagen forkorter sin levetid med 8-10 år i forhold til en person, som ikke ryger.

Den usynlige sygdom
Netdoktor.dk skriver, at en af grundene til, at folk ofte negligerer farligheden ved at ryge er, at rygning kan give en så langsom død, at man ikke lægger mærke til det. De fleste dør jo ikke af rygning fra den ene dag til den anden, da de giftige stoffer udvikler sig over lang tid i kroppen. Derfor er der mange, der ikke lægger mærke til, at deres kroppe bliver ødelagte af røgen. Men Netdoktor.dk skriver, at faktum er, at rygning dræber langt flere mennesker end trafik, forurening, alkohol, aids og selvmord til sammen.

ANNONCE

Shit, jeg ryger… Kan jeg nå at gøre noget?

Hvis du hører til dem, der er ved at indse, at rygning ikke er så cool endda, så tænker du måske, om det er for sent at stoppe. Ifølge Politiken.dk, så er det aldrig for sent at stoppe med at ryge.

Når man ikke ryger, så forlader tobaksrøgen hurtigt kroppen igen, men de skader, som røgen har forvoldt, bliver siddende, forklarer eksperten fra Politiken. Når man stopper med at ryge en cigaret, så vil der gå 20 minutter, før ens puls bliver normal igen, og der vil gå 8 timer før mængden af kulilte i blodet igen har nået normalniveauet. 24 timer efter vil risikoen for at få en blodprop i hjertet være markant mindre.

Hvis man fortsætter med at opretholde rygestoppet, så vil kroppen efter 2 uger til 3 måneder (afhængig af hvor meget du har røget og hvor længe) opleve en forbedret blodforsyning til vævet, hvilket vil resultere i en følelse af mindre stress og mere overskud. 
Efter nogle måneder uden røg vil de ellers ødelagte fimrehår i luftvejene vokse ud igen, hvorved rensesystemet igen vil kunne blive funktionelt, og lungerne vil blive renset bedre.

Eksperten i Politiken afslutter med at forklare, at 1 år med rygestop vil føre til en halvering af risikoen for at dø af en blodprop i hjertet, og efter 5 år vil denne risiko være næsten den samme som en ikke-rygers. Risikoen for at dø af lungekræft vil ligeledes være halveret efter 5 røgfrie år.
Hvis man stopper med at ryge, inden man er omkring de 30 år, så vil man kunne forlænge livet med omkring 10 år, men selv hvis man først stopper meget senere – omkring de 60 år – så vil man i gennemsnit kunne få 3 ekstra år at leve i. Så der vil altid være en gevinst ved at kvitte smøgerne.

Nikotinerstatning - her er de mest populære rygestop-metoder
Hvis du nu alligevel føler dig lidt skræmt og egentlig gerne vil holde op med at ryge, så kan der være langt fra ord til handling, for det er ikke så let at holde fingrene fra smøgerne, for nikotinen har jo givet en regulær afhængighed.

Der er dog forskellige metoder, du kan forsøge dig med, for Sundhed.dk skriver, at diverse nikotin-erstatningsmidler faktisk øger sandsynligheden for et rygestop med 60 procent, da der er belæg for, at de nedsætter rygetrangen. Sundhed.dk understreger også, at man ikke bør tage let på et rygestop, for det er en lang proces, som gerne tager op til et halvt år.

Nikotin-erstatningsmidler er præparater, som indeholder nikotin, men som er sundere end at ryge en cigaret. Når man anvender et nikotin-erstatningsmiddel, så er det som en del af en overgangsfase, hvor rygerne kan få nikotin på en alternativ måde. Man bør som minimum benytte sig af et nikotin-erstatningsmiddel i 3 måneder, hvor man lige så stille trapper ned. Man skal dog være opmærksom på ikke at blive afhængig af nikotin-erstatningsmidlet i stedet, for alle disse indeholder stadig en mængde nikotin.

Der findes flere forskellige muligheder for nikotin-erstatningsmidler på markedet, og her er de mest populære:

  • Plaster: Nikotinplastret er et af de mest populære nikotin-erstatningsmidler. Det fungerer ved, at man sætter et nikotinplaster på huden, som tilfører nikotin til kroppen. Sundhedsguiden.dk skriver, at nikotinplastre ikke er vanedannende og med fordel kan benyttes af folk, der ryger mellem 10 og 15 cigaretter om dagen.
  • Tyggegummi: Nikotintyggegummiet er også en populær måde at vænne kroppen af med at ryge. I stedet for at ryge tygger man blot et tyggegummi, som indeholder nikotin. Sundhedsguiden.dk forklarer desuden, at hvis man ryger over 20 cigaretter om dagen, så bør man anvende nikotinplastret i en kombination med nikotintyggegummi. Plastret dækker behovet, og tyggegummiet kan benyttes ved akut rygetrang i løbet af dagen.
  • Mundspray: Man kan også benytte sig af en mundspray, hvor man sprayer nikotin direkte ind i mundhulerne.
  • Smeltetablet: I stedet for plaster, tyggegummi eller mundspray kan man også få nikotin i tablet-form.
  • Næsespray: Ligesom med en mundspray så kan man også få en næsespray med nikotin.
  • E-cigaret: Mange har svært ved fysisk at lægge cigaretten fra sig. Derfor kan man benytte sig af en e-cigaret, hvor man indtager nikotin via en ”falsk” cigaret. Vi går mere i dybden med e-cigaretter i næste afsnit.
ANNONCE

E-cigaretten er løsningen for nogle rygere 

Forskning: Dette sker med din krop når du ryger

Afhængigheden af nikotin ligger også lidt i fingrene, for mange har svært ved kun at erstatte smøgen med et tyggegummi eller et nikotinplaster. Derfor kan man forsøge sig med en e-cigaret i stedet – også selv om det ikke ser lige så godt ud.

E-cigaret står for elektronisk cigaret og er bygget op således, at den indeholder en patron med væske (kaldet e-væske eller e-juice) samt et varmelegeme og et batteri. Til sammen dannes en damp, der indeholder nikotin, som man indånder, når man suger på e-cigaretten. Man indånder således dampen fra en e-cigaret på samme måde som på en almindelig cigaret.

E-væskens indhold er forskelligt fra type til type og kan både indeholde nikotin, tilsætningsstoffer med smag og duft samt glycerol. Det betyder netop, at man kan få e-cigaretter med forskellig smag. Man kan også få e-cigaretter uden nikotin, men for de fleste rygere vil det være svært at anvende en e-cigaret uden nikotin til at starte med. Efterhånden som man er klar til at trappe ned, kan man købe e-cigaretter med en mindre koncentration af nikotin.

Forskere: E-cigaretten er et reelt alternativ
Der har været en heftig debat omkring e-cigaretterne og deres (u)sundhed i form af deres damp,
men som vi også har skrevet i en tidligere artikel, så slår forskere fast, at e-cigaretten altså er sundere end en almindelig cigaret. Videnskab.dk bringer en lignende artikel, hvor forskere forklarer, at når man ryger en e-cigaret, så indtager man mindre mængder af skadelige stoffer, end hvis man tog en almindelig smøg.

Forskerne forklarer, at e-cigaretten har den fordel, at den kan hjælpe folk til at komme af med deres nikotinafhængighed på en mere sikker måde, hvilket i sidste ende kan føre til, at de holder helt op med at ryge, men forskningen i e-cigaretter er stadig forholdsvis ny. Dog viser studier, at der er noget om snakken, og forskere har foretaget et forsøg, hvor de undersøgte spor af giftige og kræftfremkaldende stoffer i både spyt og urin fra forbrugere af blandt andet tobak, nikotinplastre, nikotintyggegummi og e-cigaretter.

Hos den danske forhandler Din-ecigaret.dk, kan de godt mærke at danskerne har fået smag for at skifte tobakken ud med en e cigaret. Kristian fra Din-ecigaret.dk fortæller at efterspørgslen for alvor tog fat tilbage i 2012. I årene efter det store boom i 2012 var efterspørgslen stabil, men i de seneste år har der været en svag nedadgående kurve i salget af e-cigaretter. Dette skyldes at mange med tiden opnår at blive røgfri, og derefter kommer til et niveau hvor de også kan lægge dampen på hylden. 


Færre farlige stoffer
Undersøgelsen viste, at alle grupperne havde spor af giftige stoffer i prøverne, men den gruppe, der havde færrest spor, var den gruppe, som anvendte e-cigaretterne. Der fandtes også grupper, som kombinerede flere af nikotin-mulighederne, og det kan ifølge forskerne ikke anbefales. Rådet lyder så derfor kun at holde sig til e-cigaretten og ikke ryge en ”rigtig” smøg nu og da. Og det er faktisk kun de færreste, der kan erstatte smøgen med en e-cigaret komplet – 8 ud af 10 e-cigaret-brugere ryger stadig, forklarer Videnskab.dk.

En anden af grundene til, at e-cigaretten er bedre end at ryge rigtigt, ligger i, at det ofte er forbrændingen af tobak, som producerer mange af de kræftfremkaldende og skadelige stoffer ifølge Videnskab.dk. Men der forbrændes ikke noget i e-cigaretter, så derfor slipper man for disse stoffer.

Forskerne understreger dog også, at dette forsøg ikke er en decideret blåstempling af e-cigaretterne, idet forskningen stadig er ny, og e-cigaretter kan indeholde andre skadelige stoffer, som ikke er undersøgt endnu. Forskerne fra Videnskab.dk forklarer også, at der er stor forskel på forskellige typer af e-cigaretter, da indholdet af væsken varierer fra type til type.

E-cigaretten kan redde liv
Forskere fra New York University har også lavet en undersøgelse af e-cigaretter i forhold til andre nikotin-erstatningsmidler og regulær rygning, og de kommer også frem til den konklusion, at e-cigaretterne i fremtiden vil have en stor appel til rygerne, og de ser e-cigaretterne som et lovende værktøj i kampen om at komme den skadelige rygning til livs. I USA og Storbritannien har man for alvor omfavnet e-cigaretten som løsning, som efterhånden er en af de mest populære metoder inden for nikotin-erstatningsmidler. Og de udenlandske forskere er meget positivt indstillede overfor for e-cigaretten som nikotin-erstatningsmiddel, idet de mener, at e-cigaretten har evnen til at kunne erstatte tobak helt og dermed redde tusindvis af liv hvert år.

Rygestopkurser
Hvis du gerne vil holde op med at ryge, men ikke selv kan finde motivationen til det, så er det også muligt at komme på et rygestopkursus.

Der findes en lang række rygestopkurser landet over, og de flest udbydes gratis af hver kommune. Fordelen ved et rygestopkursus er, at man får en underviser, som kan være med til at holde motivationen oppe for en, og så får man redskaber til at kunne klare svære situationer. Og også fællesskabet med andre rygere kan motivere en yderligere, så man ikke føler sig alene.
Man kan finde disse offentlige rygestopkurser hos sin kommune, og ofte mødes man et par gange om måneden i et par timer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE