Magasinet M!

Fra sexlegetøj til luksusferier: Se hvad Oscarshowets 1,5 millioner kroners-gaveposer består af

Det kan være en hård pille at sluge, hvis den gyldne statuette går til en anden på søndag. Men "heldigvis" er der trøst at hente.

Fra sexlegetøj til luksusferier: Se hvad Oscarshowets 1,5 millioner kroners-gaveposer består af

Hvert år har de nominerede ved Oscar-showet mulighed for at tage en luksuriøs gavepose med sig hjem, hvis ikke de vinder den eftertragtede statuette. Gaver som firmaet Distinctive Assets samler samen, og som i år har en samlet værdi af mere end 1,5 millioner kroner, hvilket er 40 procent højere end sidste år.

Det skal siges, at der kun er tale om taberne af kategorierne 'bedste mandlige og kvindelige hovedrolle og birolle', 'bedste instruktør', ligesom også værten Chris Rock kan se frem til at modtage en gavepose. Det vil altså sige, at hvis Leo af en eller anden mærkelig årsag igen igen skulle blive forbigået, vil der altså være trøst at hente her.

Men hvad er det så, at skuespillerne, instruktørerne og værten kan se frem til? En blandet landhandel så at sige. Ifølge avisen The Independent består gaveposen af alt fra vampyr-brystløft, en dyr vibrator og et tre-dages personligt træningskursus med TV-træningsguruen Jay Cardiello

De nominerede kan - hvis de selvfølgelig ønsker at modtage gaverne - også se frem til at skulle på luksusferier. Blandt andet er der i gaveposen en 15-dages hiking tour i Japan til en værdi af 363.000 kroner samt en 10 dages all-inclusive-tur til Israel - hele 370.000 kroner værd.

Distinctive Assets arbejder uafhængigt af Oscar-akademiet og har uddelt gaver til de nominerede siden 2006. Behøver vi at sige, at akademiet ikke er specielt glade for det? Faktisk har de sagsøgt firmaet, da de mener, at firmaet har krænket showets varemærke og vildledt offentligheden om deres tilhørsforhold til The Oscars.

Her kan du se alle gaveposens gaver

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt