Magasinet M!

Her er halvårets 5 bedste serier

Første halvdel af 2015 er gået, og vi har allerede stødt på flere gode serier - nye såvel som gamle kendinge. Vi giver dig her de fem bedste indtil videre.

Her er halvårets 5 bedste serier

2015 har været et fabelagtigt serieår indtil videre, og med igangværende sæsoner af blandt andet Rectify og True Detective samt udsigt til nye sæsoner af The Walking Dead, Homeland, Fargo, The Affair, The Missing, og Les Revenants - ja, vi kunne blive ved - er der mulighed for, at det bliver et af debedsteår på seriefronten nogensinde.

Både The Jinx, Mad Men, The Americans, Justified, House of Cards og Vikings gjorde det yderst acceptabelt, hvilket dog desværre ikke var nok til at nå vores top 5.

Klik her for at se, hvilken serie der er nummer 5.

ANNONCE
Her er halvårets 5 bedste serier

5: GAME OF THRONES - sæson 5

Sæson: 5

Hvorfor: Femte sæson af en af de mest populære serieR nogensinde var lang tid om at komme i gang. Men da så The White Walkers for alvor gjorde deres indtog, skal vi da lige love for, at der blev sat fut i løjerne med det mest actionspækkede afsnit til dato.

Det er måske ikke den bedste Game of Thrones-sæson indtil videre, men dramaet blev langt hen ad vejen vægtet højere end action-delen (på nær de sidste tre afsnit). Og det var måske nødvendigt for at kunne udfolde den komplekse historie, der bliver mere og mere indviklet, men også mere og mere opslugende.

ANNONCE
Her er halvårets 5 bedste serier

4: DAREDEVIL - sæson 1

Hvorfor: Efter fadæsen i 2003 med Ben Affleck har ingen turde røre den blinde noir-superhelt, lige indtil Netflix tog ham under vingerne. Og det gjorde de med manér. For Daredevil er vel nok Netflix' mest actionpacked serie til dato og henvender sig både fans og folk, der ikke ved noget om Matt Murdock, der nedkæmper kriminelle om natten.

Og så er det et scoop at have hyret Charlie Cox (Boardwalk Empire, The Theory of Everything) til hovedrollen. Han kan meget vel blive den næste store Hollywood-stjerne, på trods af at han efterhånden har været med i nogle år.

ANNONCE
Her er halvårets 5 bedste serier

3: BETTER CALL SAUL - sæson 1

Hvorfor: Vi var ret skeptiske, da det blev besluttet, at Saul Goodman - den rapkæftede og bundkorrupte advokat fra Breaking Bad - skulle have sin egen serie. Men vi var dog også optimistiske, for hvis det skulle være en karakter, skulle det helt sikkert være Saul. Og vi blev ikke skuffede. Overhovedet ikke.

Godt nok er første sæson ikke så medrivende, som sidste sæson af Breaking Bad (men hvilken serie kan også hamle op med det?), men første sæson af Better Call Saul er så meget bedre, end du kunne have håbet på.

Det er komisk ørkennoir, når det er bedst, men det er også et smertefuldt gensyn med Breaking Bad-karakteren, hvis historie du kender. Bob Odenkirk er blændende som Jimmy McGill (Sauls navn, før han blev Saul), og det samme er Jonathan Banks i rollen som Mike Erhmantraut, du også kender fra Breaking Bad.

Vi kan slet ikke vente med at se, hvordan det hele ender, og om vi kommer til at møde endnu flere Breaking Bad-karakterer, end vi allerede har gjort (Tuco Salamanca medvirker også).

ANNONCE
Her er halvårets 5 bedste serier

2: SILICON VALLEY - sæson 2

Hvorfor: Kunne Silicon Valley leve op til sin status som en af sidste års sjoveste komedieserier? I dén grad! De fem gutter i Pied Piper slutter første sæson af med succes, men møder modgang fra allerede i afsnit 1 i anden sæson. Den satiriske skildring af en tech-kultur ville ikke fungere uden det eminente cast, som vel nok er en af HBOs bedste komedie-karaktergallerier nogensinde.

Sæson 2 byder desuden på en genial birolle i Russ Hannemann, spillet af Chris Diamantopoulos, der er en arrogant, men virkelig morsom møgsvinsmilliardær, som ser muligheder i Pied Piper. Silicon Valley er kommet for at blive - det er vi ikke et sekund i tvivl om.

ANNONCE
Her er halvårets 5 bedste serier

1: LOUIE - sæson 5

Hvorfor: Den bedste komedieserie netop nu? Ja! Louie har, siden serien så dagens lys i 2010, turdet at gå langt ud, hvor ingen andre serier turde at komme i nærheden af. Lidt ligesom hovedpersonen Louis C.K.s egne stand-up shows. Og femte sæson er et skridt tilbage til den egentlige, sorte, sørgmodige, sindssygt sjove og vanvittigt identificerbare komediestil, som var kendetegnende de to første sæsoner - uden at dine mavemuskler bliver helt ømme.

Men du stadig både griner af og græder med Louie, når den uheldige stand-upper gang på gang går så meget absurd igennem i et skævt, men meget rammende New York. Fx som da han knalder en surrogatmor så hårdt i en entré, at vandet går, eller som da han bliver banket af en kvinde, og alle bare griner af ham. Vi håber inderligt, at serien får en sjette sæson.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE