Need For Speed Unbound
Et nyt kapitel af NFS indvarsles med anime-grafik og A$AP Rocky
EA Games åbenbart udødelige racing-serie Need For Speed er på vej med endnu en installation. Need For Speed Unbound er dukket op ud fra ingenting: Spillet blev først afsløret i september - med udgivelse allerede 2. december 2022. Hurtigt ja, men hvad fanden er det egentlig?
Spillet bliver udviklet af Criterion Games, der i de seneste fem år har fokuseret på shooter-franchiset Battlefield - men tidligere har stået for bilspillene Burnout, Need For Speed: Hot Pursuit og Need For Speed: Most Wanted - og her vil kendere af spilserien have luret, at der formentlig er et spil, hvor man en god del af tiden, skal forsøge at køre fra politiet.
Unbound tyder på at være mere af det samme: Street-racing og aktiviteter på kanten af loven, serveret som et racinggame.
Men i stedet for at forsøge at leve op til fortidens nostalgiske racere, forsøger EA denne gang at tage spillet i en lidt anden retning: Det sker primært på selve spillets grafiske stil - der tilføjer ikke så lidt anime-agtig stil, formentlig i forsøget på at bejle til en yngre målgruppe, der ikke har de samme fastlåste tanker om, hvad et Need For Speed-spil er.
Foruden anime-stilen, ser spillet også ud til at have tunge celebrity-features fra særligt A$AP Rocky - rapperen ser ud til, at have involveret i det kommende spil i stor stil.
Tjek Traileren til Need for Speed Unbound her - du finder hurtigt ud af, om det taler til dig eller ej!