Magasinet M!

Overraskende diæt: Sådan fik Mr. Universe sin utrolige styrke og statur

Den 41-årige Mr. Universe, Barnabas du Plessis, afslører hemmeligheden bag sin enorme styrke. Hør om den her.

Hvis du tror, at vejen frem til Supermand-kræfter går gennem blodrøde bøffer og en spand skyr til morgenmad, tager du fejl. I hvert fald, hvis du spørger Mr. Universe, 41-årige Barnabas du Plessis.

Den voldstore bodybuilder fortæller noget overraskende, at han ikke æder en halv ko om dagen med skyr og æggehvider til dessert. Han får i stedet sin ufattelige styrke fra det store, grønne bord. Ja, han er veganer. Derfor spiser han slet ikke noget, der kommer ud af enden eller brystet på et dyr. Alligevel får han den vildeste Supermand-krop. Det skriver The Mirror.

Se hans gamle og nye kostplan herunder:

KOSTPLAN

Det spiser Mr. Universe nu:

Før morgentræning: Kaffe med kokosolie og et rødbede-shot

Efter morgentræning: Veganske proteiner som Super Green-proteinpulver og rawfood-energibarer

Morgenmad: Vegansk proteinpulver med tapioka (stivelse i form af gryn eller pulver, udvundet af rodknolde fra maniok, red.), riskiks, quinoabønner og blandede frø, kakao og stevia

Frokost: Brune basmatiris, blandede linser og salat med ernæringsmæssig gær

Mellemmåltid: Brune basmatiris, blandede linser og grøntsager med ernæringsmæssig gær

Aftensmad: Havregryn, vegansk proteinpulver, blandede frø, kakao og stevia

Det spiste Mr. Universe før:

Morgenmad: 10 æggehvider, nødder og cornflakes

Formiddagsmad: Whey-proteinpulver, cornflakes og en banan

Frokost: Kylling, ris, grøntsager og frø

Mellemmåltid: Kylling, ris og grøntsager

Efter træning: Whey proteinpulver

Aftensmad: Ovnbagte chips og omelet af 10 æggehvider

Dessert: Quark (fedtfattig ost, red.) med riskiks

ANNONCE
Screenshot Dailymirror - Overraskende diæt: Sådan fik Mr. Universe sin utrolige styrke og statur Screenshot Dailymirror

Engang troede du Plessis, at kød og æg var vejen frem til at få proteiner ind i systemet, så han kunne skabe sig den perfekte krop. Men han blev ramt af diverse helbredssygdomme, og det fik ham til at lægge kosten om. Og siden han skiftede bøfferne ud med broccolien, har han aldrig været gladere.

"Siden jeg blev veganer, har min træning været utrolig. Jeg vågner hver morgen og har det fantastisk, jeg har mere energi, min restitution er bedre, og jeg har ingen hovedpine eller kropssmerter. Det bedste ved det hele er, at jeg ikke bidrager til dyrs lidelser mere," siger han ifølge The Mirror.

I en kampagne for dyrevelfærdsorganisationen PETA  (People for the Ethical Treatment of Animals) sammenligner han desuden sig selv med klodens stærkeste dyr.

"Verdens stærkeste dyr er planteædere: Gorillaer, bøfler, elefanter og mig," siger han.

En talsmand fra PETA forklarer, hvorfor du Plessis' nye madvej er den rette til at opnå massive muskler.

"At blive veganer er en glimrende måde at styrke helbredet på, fordi veganere er mindre tilbøjelige til at få hjertesygdomme, slagtilfælde, kræft og fedme sammenlignet med kødspisere," siger talsmanden ifølge The Mirror.

Barnabas du Plessis' forlovede er i øvrigt et næsten lige så stort muskelbundt som ham selv. Hun er nemlig Josie Keck, en anden kæmpestor bodybuilder.

ANNONCE
Del

Seneste nyt