Magasinet M!

Populære film, anmelderne hadede

Da Fight Club, Scarface og Godfather 2 i sin tid kom ud, var det ikke alle anmeldere, der var lige begejstrede.

  Blade Runner (1982)

Det sagde de dengang:

"Filmens største svaghed er, at effekterne fylder for meget i filmen og karaktererne og historien derfor bliver tilsidesat." - Roger Ebert, Chicgo Sun-Times 

"Filmen snegler sig afsted" - Sheila Benson, Los Angeles Times

Det siger de i dag: 

Ud over at den berømte filmanmelder Robert Ebert har beklaget og trukket sin negative anmeldelse tilbage har anmelder i dag dette at sige om filmen:

"I dag er det nærmest umuligt at finde en Science Fiction-film, der ikke låner fra Blade Runner."  - James Berardinelli, ReelViews.

"Hvert et billede og hvert et lag i Blade Runner kalder på både nydelse og fordybelse." - Erik Jensen, Politiken (6 ud 6 stjerner)

"Et fuldstændig bjergtagende billeddigt, som man kan fortabe sig i igen og igen." - Henrik Queitsch, EB (6 ud af 6 stjerner)

Derfor er den fantastisk:

I dag er der bred enighed om, at Blade Runner er et sandt mesterværk, som var forud sin tid. Historien, filmens mørke tone og skuespillet gør den værd at se igen og igen. Filmen giver sig tid til at fortælle sin historie og fordyber sig i filmens karakterer. Noget vi desværre ser alt for sjældent i dag.

ANNONCE

  The Boondock Saints (1999)

Det sagde anmelderne:

Filmen blev haglet ned af anmelderne, da den kom ud. Således scorede den sølle 17% på filmanmeldersitet Rottentomatoes og fik bl.a. disse hårde ord med på vejen:.

"En pinlig omgang spild af tid"  - Felix Vasquez Jr, Cinema Crazed.

"En barnlig og grim film, der tager og genbruger det værste fra Tarantino." - Ukendt anmelder.

Det sagde publikum: 

Hvor filmen kun kunne samle 17 % positive anmelderser, ser det modsat helt anderledes ud hos publikum, hvor filmen har en flot score på hele 93%. Siden premieren i 1999 har filmen dog også vundet en del anderkendelse bladt anmelderne. 

Derfor er den fantastisk:

Filmen er gennemført fed. Humor, coolness, action og Norman Reedus (fra The Walking Dead) gør The Boondock Saints til et fænomenalt kulthit. Har du ikke allerede set den, må du ikke snyde dig for en fantastisk oplevelse. 

ANNONCE

  Ondskabens Hotel (1980)

Det sagde de dengang:

Den afdøde filminstruktør Stanley Kubrick har en evne til at lave film, som alle anmelderne hader ved premieren, men som efterfølgende vinder indpas som klassikere og mesterværker i filmhistorien. Ondskabens Hotel er ikke nogen undtagelse. Faktisk blev instruktør Stanley Kubrick nomineret til en Razziepris for Værste Instruktør, da filmen fik premiere i 1980.

Say whaaaat?

Det siger de nu:

I dag er der bred enighed om, at Ondskabens Hotel er en af Kubricks bedste film. Og det siger ikke så lidt. Det bevidner en imponerende IMDB-score på 8.5 også om. 

Derfor er den fantastisk:

Filmen er ikke specielt tro mod Stephen Kings roman. Men den er et fantastisk stykke filmkunst, som man kan se igen og igen. Også selvom den efter dagens eksplicit blodige standard ikke virker specielt uhyggelig.  

ANNONCE

  Fight Club (1999)

Det sagde de dengang:

David Finchers Fight Club var ikke synderligt populær blandt anmeldere, da den kom ud. Mange beskyldte den for at være voldelig for voldens skyld. Andre var bare ligeglade med den. 

Det siger de i dag:

Der er bred enighed over hele linjen - både blandt anmeldere og publikum - om at Fight Club er en fantastisk film, der portrætterer de indre dæmoner mange mænd kæmper med. Og faktisk er den kåret som verdens 10. bedste film på IMDB.   

Derfor er den fantastisk:

David Finchers Fight Club er en genial film, hvor Brad Pitt og Edward Norton leverer helt uovertrufne præstationer. Vi elsker den mørke tone og den grove, grove humor. Filmen er stramt fortalt og er en af den slags film, der får dig til at reflektere over tilværelsen.

ANNONCE

  The Godfather II (1974)

Det sagde de dengang:

Godfather II bliver betragtet som en af verdens bedste film sammen med den første Godfather-film. Og det er fuldt fortjent. Alligevel havde filmen sine skeptikere, da den udkom tilbage i 1974. Nogle kritikere mente nemlig, at den var fuldstændig unødvendig, da historien allerede var blevet fortalt i den første film. Agree to disagree.

Det siger de nu:

Undskyld?Eller også lader de som om, de aldrig har udtalt sig negativt om Coppolas mesterværk. Et meget fornuftigt træk. Især eftersom filmen ligger nummer tre over verdens bedste film på IMDB.

Derfor er den fantastisk:

Hvor skal vi starte? Ved skuespillet? Historien? Dramaet? Godfather 1 + 2 er den bedste gangsterfilms-serie/saga nogensinde. Basta.

ANNONCE

  Fear and Loathing in Las Vegas (1998)

Det sagde anmelderne:

Fear and Loathing in Las Vegas scorede kun 50% på Rottentomatoes, da den kom ud. Anmelderne sagde: 

"En af Terry Gilliams værste film" - Emanuel Levy, EmanuelLevy.Com

"Ligeså underholdende som et dårligt syretrip"  - Dennis Schwartz, Ozus' World Movie Reviews

Det sagde publikum: 

90% positive anmeldelser blandt publikum og en flot score på 7.7 på IMDB vidner om, at anmelderne ikke altid ved, hvad de taler om.

Derfor er den fantastisk:

Johnny Depp - Genial! Benicio Del Toro - Genial! Velkommen til en syret oplevelse. På den fede måde. 

ANNONCE

  Predator (1987)

Det sagde de dengang:

Anmelderne hadede Arnolds Predator. Filmen scorede sølle 36 % ud af 100 og fik disse stride og uretfærdige ord med på vejen:

"Kedelig og forudsigelig" - New Tork Times.

"Publikum har ikke en chance". Christian Science Monitor.

Det siger de nu:

Predator bliver i dag betragtet som en af Arnolds bedste film. Og når man ser på mandens efterhånden imponerende film-cv af actionfilm, siger det ikke så lidt. De anmeldere, der haglede filmen ned i sin tid ser også ud til at have fået hukommelsestab, da Predator bliver fremhævet som et mesterværk - indenfor sin genre, vel at mærke.

Derfor er den fantastisk:

De fedeste oneliners, den vildeste old school-action og en Arnold i absolut topform. What's not to like?

ANNONCE

  Scarface (1983)

Det sagde de dengang:

Når man ser på hvor vellidt Scarface er blandt anmeldere og publikum i dag virker 65 ud af 100 på filmanmeldersitet Metacritic latterlig lavt. Ikke desto mindre var en del anmeldere meget fortørnede over volden og filmens beskidte sprog, da den fik premiere i 1983.

Det siger de nu:

I dag har piben fået en ganske anden lyd. Anmeldere og publikum elsker den. Den bliver betragtet som et mesterværk og instruktør Brian De Palmas bedste film.

Derfor er den fantastisk:

Al Pacino er helt fænomenal som den hardcore gangster Tony Montana. Det er fedt at følge hans tur fra dyndet til toppen og så ned igen. Og nå ja, så er det i Scarface at du får en af filmhistoriens sejeste replikker: "Say hello to my little friend".

ANNONCE
Del

Seneste nyt