Magasinet M!

Så skal du stemme: Hvilket spil skal vinde Danish Game Awards 2016?

DGA 2016 afholdes d. 11. februar, og du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde.

Om to uger vil de bedste spiludgivelser fra 2015 blive hædret i København for 7. år i træk. Sidste år vandt "FAR CRY 4" både for Årets spil og Årets shooter, mens kritikerprisen gik til "MIDDLE-EARTH: SHADOW OF MORDOR." Du kan stemme på din favorit på vores samarbejdspartners hjemmeside, Pixel.tv.

Se fotos fra DGA 2015 her

 

Kategorierne er: Årets spil, årets shooter, årets action/adventure spil, årets sportsspil, årets rollespil, årets racingspil samt årets casual- og sociale spil.

Feltet er skarpt i år, hvor Fallout 4, Star Wars: Battlefront, FIFA 16 og Call of Duty: Black Ops 3 sidder på mange af kategorierne. 

 

Men klik dig videre her, og deltag i afstemningen.

 

I år har Pixel.tv også æren af at uddele prisen for årets bedste eSports-udøver. De syv nominerede i denne kategori er: 

1) Anders Blume:
For at være anset som den bedste CS:GO kommentator ikke blot i Danmark, men i hele verden. Har kommenteret stort set alle turneringer i 2015 og er sammen med sin medkommentator Semmler, yndlingsduoen for langt de fleste fans.

 

ANNONCE
Multimedieforeningen - Så skal du stemme: Hvilket spil skal vinde Danish Game Awards 2016? Multimedieforeningen

2) Søren "Bjergsen" Bjerg:
For at være Danmarks bedste League of Legends spiller. Har båret sit hold Team SoloMid igennem hele året og ledt dem til Worlds, verdens største LoL turnering, hvor han var holdets eneste lyspunkt. Vandt desuden 1v1 turneringen over andre stjerner som SKT Faker til All-Star eventet.

3) Nicolai "Devve" Reedtz:
For at være Danmarks bedste Counter-Strike Global Offensive spiller. Har haft sit bedste år i CS:GO og har sammen med sit hold, spillet sig op til at være et af verdens bedste. Har været sit holds helt store stjerne og var med til at vinde Fragbite Masters og PGL Championship. Blev desuden kåret som verdens 3. bedste spiller på HLTV.

4) Troels "syndereN" Nielsen:
For at have kommenteret mange store turneringer i Dota 2 bl.a. finalen til The International(TI), som er det største eSports event i verden hvis man kigger på pengepræmier. Har været med til, at få eSport på Zulu og uanset seertal, så er det et initiativ som skal hyldes.

5) Martin "Deficio" Lynge:
For at have kommenteret alle de store League of Legends turneringer. Er en fast del af kommentator/analytiker holdet for League of Legends Championship Series(LCS) i Europa, hvor han både kommenterer og kommer med skarpe analyser. Han har udviklet sig meget dette år, og er blevet en af favoritterne blandt fans.

 

6) Jesper "Zven" Svenningsen:
For at være den bedste danske League of Legends spiller i Europa. Har sammen med sit hold Origen haft et forrygende år. Kom på 2. pladsen til EU LCS Summer Playoffs og blev semifinalist til World Championship. Han er en af de bedste AD Carries og har bevist at han sagtens kan klare presset på den store scene.

7) August "Agge" Rosenmeier:
For at være den bedste danske Fifa spiller. Han vandt DM for 4. år i træk, og leverede en solid præstation ved det officielle VM, hvor han endnu en gang beviste at han hører til blandt verdens absolut bedste. Desuden gik Agge hele vejen til ESWC, hvor han blev nummer 1.

Afgiv din stemme her

ANNONCE
Del

Seneste nyt