Magasinet M!

Så vildt bliver det nye Football Manager

Om lidt mere end to måneder udkommer FM16, der som altid er fyldt med nye tiltag. Vi giver dig et overblik over de tre mest væsentlige ændringer.

Hvert år i oktober udkommer det nye Football Manager, og udover de sædvanlige opdateringer af spillerhandler, ligaændringer og stadion sponsornavne, vil 2016 udgaven også indeholde en række markante forbedringer. 

Lav din egen manager
Vi indrømmer gerne, at denne funktion ikke kommer til at have stor betydning for spillet. Mest af alt bliver det nemmere for din kæreste at sætte sig ind i universet, fordi du nu kan pege ud, at du selv er med på bænken. At kalde denne tilføjelse for en markant forbedring er nok en journalistisk stramning, men det gør spillet lidt mere personligt. 

ANNONCE
Så vildt bliver det nye Football Manager

Byg-en-klub
For første gang nogensinde giver Sports Interactive, der er firmaet bag Football Manager, dig mulighed for at lave din egen klub. Det gøres igennem "Create-A-Club" funktionen, hvor du selv bestemmer alt fra klubbens navn til farvene I skal spille i.

Tidligere var det muligt at gøre det samme igennem Football Manager Editor, men det var bestemt ikke brugervenligt og medførte ofte en del fejl i spillet, som man først opdagede et par sæsoner henne. 

ANNONCE
Så vildt bliver det nye Football Manager

Fantasy Draft
Fra dette år vil du få mulighed for at udfordre dine venner i et spil, hvor I alle starter fra bunden med et forudbestemt budget. I skal på skift vælge spilllere til jeres hold efter den amerikanske draft model, eller med et andet ord den gode gammeldags første- og anden vælger, og konkurrerer mod hinanden i en mini-liga. 

Detaljerne om denne funktion er indtil videre sparsomme, men Sports Interactive kommer løbende med opdateringer frem mod udgivelsesdatoen. 

ANNONCE
Så vildt bliver det nye Football Manager

Football Manager skal efter planen være i butikkerne og på Steam fra fredag d. 13. november, og til de mest inkarnerede fans anbefaler vi, at I allerede nu tager fri på denne dag, for spillet kan allerede købes på Steam fra torsdag d. 12. kl. 00:00.

Hvis man har lyst til at forudbestille det, og dermed tør løbe den risiko, at Post Danmark muligvis ikke når ud med det på dagen (en medarbejder på M's redaktion har været udsat for dette mareridt), kan man gøre det her: 
ftbl.ma/FM16preorder

Ved at forudbestille det får man mulighed for at spille Beta-versionen i 14 dage indtil spillet udgives, og samtidigt også mulighed for gratis at se dokumentaren "An Alternative Reality: the Football Manager Documentary", som Steam ellers opkræver hele 11 ? for at vise dig. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt