Magasinet M!

Sådan blev jeg verdensmester i enerkajak

EM i kajak i Moskva bliver skudt i gang i dag, og danske René Holten Poulsen er en sportens allerstørste stjerner. Her kan du blandt andet høre ham fortælle om, hvordan han blev verdensmester i enerkajak og om hans forhold til junkfood, drukture, damer og Tinder.

27-årige René Holten Poulsen har overarme på størrelse med totempæle og en brystkasse og et skulderparti, som ville få Hulk til at tabe sin grønne underkæbe af misundelse. Den danske kajak-stjerne er et jern på 188 centimeter og 92 kilo.

Han både styrketræner og roer i sin enerkajak tre gange dagligt. Hver dag. Alle dage på året. Det er den slags flid og dedikation, der blandt andet har ført ham til en VM-guldmedalje i 1000 meter enerkajak i Milano i 2015 og i 500 meter enerkajak i Moskva i 2014.

M! har mødt det danske kajak-monster i Bagsværd Roklub til en snak om, hvordan han vandt VM-guldet, og vi har også spurgt ham, hvorfor han er så glad for at smide trøjen, om han nogensinde drikker sig stiv og æder junkfood, og om der er damer i at svinge pagajen i vandet hver eneste dag. Selvom den danske verdensmester er seriøs er der overraskende nok også plads til lir og løssluppenhed indimellem.

Læs interviewet herunder og hør ham svare på sjove spørgsmål om blandt andet junkfood, druk, damer, Tinder og bar overkrop i videoen øverst i artiklen.

ANNONCE
Foto: Balint Vekassy - Sådan blev jeg verdensmester i enerkajak Foto: Balint Vekassy

Hvad sker der i finalen, hvor du vinder VM-guld i enerkajak i 2015??"Der sker det, at René beslutter sig for, at han gerne vil føre hele vejen, og så vinder han. Ej, jeg starter hårdt i finalen. Jeg havde besluttet på forhånd, at jeg ville køre et hårdt tempo hele vejen og presse de andre op. Jeg formår at presse tempoet op, så det bliver svært for de andre at følge med. Jeg er fysisk dygtig nok til at kunne gøre det. De sidste 200 meter rykker jeg, og så ryger de andre bare fra, og så vandt jeg."

Hvad går igennem hovedet på dig inden, under og efter finalen?
"Der er noget morgenopvarmning inden løbet. Her lå en af dem, jeg skulle ro med, ude på søen. Han startede nede bagved mig, og så lå vi på linje. Og da han så stoppede, så fortsatte jeg bare i højere tempo. Jeg ved ikke, om det var psykisk. Men jeg følte, at jeg havde overtaget der.

Op til selve starten kan jeg overhovedet ikke huske opvarmingen. Jeg kan huske, at jeg er inde på land, og så kan jeg huske, at jeg går ud igen. Jeg var i zonen."

Hvor mange timer om ugen bruger du i kajakken?"På kajak 25 timer om ugen."

Hvad med styrketræning?"Der bruger jeg cirka tre timer om ugen. Men om vinteren bliver der brugt nogle flere timer, så der er vi oppe på otte."

ANNONCE
Foto: Balint Vekassy - Sådan blev jeg verdensmester i enerkajak Foto: Balint Vekassy

Hvad er det, der gør, at du har lyst til at bruge så mange timer i en kajak og i et styrkelokale om ugen?"Det kan godt være, det er svært at forstå. Men man kan også spørge sådan her: 'Hvad er det, der gør, at du har lyst til at sidde på et kontor dagen lang?' Det her er ikke et arbejde. Det er en ultrafed måde at gøre sit bedste på. Jeg synes, det er federe end at sidde på et kontor, eller hvad man nu ellers kan finde på. Jeg ser det ikke som motivation. Jeg synes bare, det er federe end at gå på arbejde. Det er jo hårdt, men det vænner man sig også til. Det skal jo være hårdt.

Har du nogle forbilleder, du dyrker?"Ja, Michael Phelps (amerikansk svømmer, red.). Jeg ved ikke, om det er en, jeg dyrker. Men jeg synes i hvert fald, han er mega sej. Jeg tror, de fleste OL-folk synes, at den mest vindende OL-udøver er mega sej. Jeg har respekt for ham."

Du har jo vist noget temperament før, blandt andet for fire år siden ved OL. Er det vigtigt for dig at have det?"Det er jo vigtigt, hvis du skal præstere. Jeg ved ikke, om jeg bruger det. Det er lige så meget det der med, at du går op i det. For hvis du ikke går op i det, så reagerede du jo ikke. Jeg bryder mig bare ikke om at tabe. Det er der ikke nogen, der gør. Hvis du sidder og spiller PlayStation, synes du så, det er sjovt at tabe til din kammerat? Nej, vel?"

ANNONCE
Foto: Balint Vekassy - Sådan blev jeg verdensmester i enerkajak Foto: Balint Vekassy

Hvorfor det ikke lige fodbold eller en anden sport, du dyrkede?"Jeg har været til fodboldtræning én gang, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var en bold til alle. Så det gad jeg ikke. Jeg så engang en, der roede i en kajak, da jeg var på en kanotur. Jeg synes, det så helt vildt fedt ud. Så ret hurtigt, syntes jeg, det var ret sjovt, og så begyndte jeg at træne rimelig meget, og så blev jeg smidt ud i det i Maribo Roklub, hvor der var et godt elitemiljø."

Har der været et tidspunkt, hvor du tænkte, at du havde lyst til at smide kajakken af helvede til og smadre den??"Ja, der var engang efter OL i 2008 (blev nummer fire), hvor jeg ikke havde sat mig nye målsætninger, hvor jeg ikke rigtig kunne motivere mig selv længere. Det er vigtigt for mig at have målsætninger, og når jeg ikke havde dem, kunne jeg ikke rigtig finde nogen mening med træningen. OL var det store mål, og så var der lige pludselig ikke noget OL mere, og så var der fire år til det næste, og jeg havde ikke lige fået skrevet ned eller fået beskrevet over for mig selv, hvad det var, jeg gerne ville."

Fakta om René Holten Poulsen

Født: 28. november 1988 (27 år)

Uddannelse: Tømrer

Bopæl: Bagsværd

Sport: Kajak (sprint)

Distancer: K1 1.000 meter/K2 1000 meter/K1 500 meter/K1 5.000 meter

Klub: Maribo Kajakklub

ANNONCE
Del

Seneste nyt