Magasinet M!

The Hunger Games - 2. halvleg

'The Hunger Games: Catching Fire' har premiere i hele landet i dag. Kan den leve op til den formidable 1'er? Få svaret her:

The Hunger Games - 2. halvleg

Foto @ Lionsgate

Efter strabadserne i den første Hunger Games-film, hvor det imod alle odds lykkedes Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) og hendes mandlige medkombattant Peeta Mellark (Josh Hutcherson) at overleve den 74. årlige Hunger Games, troede man, at de to ville leve lykkeligt til deres dages ende.

Men ak nej. Chefen for det hele, præsident Snow (Donald Sutherland) er bestemt ikke tilfreds med hvordan det hele endte i den første film. Og da det undertrykte folk i de 13 distrikter begynder at se Katniss som et symbol på frihed og håb, breder optøjerne og modstanden mod det diktatoriske styre sig. Noget præsident Snow vil stoppe for en hver sag, hvorfor han slår hårdt og brutalt ned i distrikterne. Da det viser sig ikke at være nok, ser han kun en udvej: At gøre det af med Katniss én gang for alle - i det 75. og hidtil mest brutale Hunger Games.

Lad spillet begynde - og hovederne rulle.

 

ANNONCE
The Hunger Games - 2. halvleg

Foto @ Lionsgate

Den første The Hunger Games-film overraskede positivt sidste år. Og Catching Fire formår faktisk at overgå den ellers formidable etter. Det tager en time, før vi ender der, hvor vi udemærket ved, handlingen bærer os hen: Nemlig den dødbringende arena, hvor der skal kæmpes på liv og død. Alle mod alle. Alliancer dannes, men hvem kan Katniss og Peeta egentlig stole på? Det aner hverken hovedrolleindehaverne eller publikum. Og det gør, at man konstant er på vagt i jungle-arenaen, hvor deltagerne dør som fluer. Filmen er sublim, til tider nervepirrende og formår at komme ind under huden på publikum.

 

ANNONCE
The Hunger Games - 2. halvleg

Foto @ Lionsgate

Da de fleste deltagere i The Hunger games er skiftet ud med voksne og langt mere brutale deltagere, føles filmen ikke så børneagtig som den første. Den eneste klage, vi har, er, at vi ser alt for lidt til de forskellige bad-guys. Det er en skam, for filmen gør en dyd ud at introducere dem og fortælle os, hvor brutale de er. Vi mangler bare at se det på det hvide lærred. Men dem har vi måske til gode i den uundgåelige 3'er?

 

ANNONCE
The Hunger Games - 2. halvleg

Foto @ Lionsgate

Jennifer Lawrence, der spiller hovedrollen som Katniss Everdeen, har i en alder af kun 23 år allerede vundet en Oscar for Bedste Kvindelige Skuespiller (I filmen Silver Linings Playbook). Ingen tvivl om, at der venter hende en stor filmkarriere. Og hun er da også uden sammenligning filmens ubestridte stjerne. Og så gør det bestemt ingenting, at hun er møglækker.

 

The Hunger Games: Catching Fire fortsætter hvor 1'eren slap. Den føles mere voksen og fungerer over hele linjen bedre end sin forgænger. Vi var underholdt samtlige 2 timer og 26 minutter.

 

5 ud af 6 stjerner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt