The Last of Us Part II har endelig fået officiel releasedato i juni
Vi har ventet længe!
Efter endnu en forsinkelse på Naughty Dogs famøse kapitel 2 af The Last of Us og i kølvandet på et kæmpe leak er det nu endelig tid til at få bekræftet en endelig releasedato.
I et nyligt opslag fortalte Hermen Hulst fra Sony følgende:
"Mens vi begynder se en lille åbning i det globale distributionsmiljø, er det mig en stor glæde at bekræfte - The Last of Us Part II lander på markedet d. 19. juni."
Naughty Dog kommenterede også på sagen:
"The Last of Us Part II vil være i dine hænder snart. Uanset hvad du ser og hører, så bliver den endelige oplevelse det hele værd."
Well, nu har vi ventet så længe - nu krydser vi fingre for, at det passer denne gang!