Tony Hawk Pro Skater 1 og 2 remastered er officielt på vej: Se den første trailer til 2020-udgaven
Spillet som forvandlede skatemiljøet!
Nostalgi-gaming, sæt i gang!
Efter flere rygter er det nu endelig blevet bekræftet - Tony Hawk Pro Skater 1 og 2 bliver remastered!
Tony Hawk har teamet op med Vicarious Visions, som tidligere har kreeret Crash Bandicoot N. Sane Trilogy, og vil bringe de to ikoniske spil up to date til Playstation 4, Xbox One og PC.
Spillene vil blende deres forskellige levels, trickøvelser og lignende, som du husker fra 90-00'erne, sammen med nye genskabte levels i universet.
Samme musik, samme tema og samme fantastiske skateunivers!
Create-a-Park, Create-a-Skate, lip tricks, revert, wall plant og multiplayer-mode vender også stærkt tilbage - og så er der endnu flere challenges at opnå.
Spillene rammer markedet d. 4. september 2020.