Magasinet M!

Wozniackis store bedrifter uden for banen

Caroline Wozniacki har prøvet lidt af hvert uden for tennisbanen. Fra popsanger til marathonløber. Højdepunktet var dog, da hun poserede i bikini i Sports Illustrated.

Wozniackis store bedrifter uden for banen
Bikinimodel i Sports Illustrated

Caroline smed tenniskjolen og hoppede i 12 forskellige bikinier og badedragter til en badetøjserie i Sports Illustrated. Det er ikke bare hvilken som helst bikiniserie. Det er bikiniserien i Sports Illustrated - The Swimsuit Issue, som de fleste modeller og sportsstjerner drømmer om at blive vist i. Caroline Wozniacki kan godt være stolt over at være blevet udvalgt. Og hun gør det ret godt i den serie. Faktisk så godt, at hun i 2016 og 2017 igen var at finde deri - blandt andet i bodypaint.

Wozniackis store bedrifter uden for banen
Bikinimodellen og golfstjernen

Hvis man ikke har held i spil, har man held i kærlighed. Noget i den stil var tilfældet for Caroline Wozniacki. Desværre fik Rory McIlroy kolde fødder, da bryllupsinvitationerne var sendt ud, og forlovelsen blev brudt. Stakkels Caro. Heldigvis for Wozzy er der andre, der gerne vil være sammen med den danske tennis-darling. I dag danner hun nemlig par med NBA-spilleren David Lee fra San Antonio Spurs.

Wozniackis store bedrifter uden for banen
New York Marathon

"Jeg har aldrig prøvet noget så hårdt! Det er den hårdeste fysiske test nogensinde", sagde Caroline Wozniacki, efter hun løb sit første marathon. Hun gennemførte New York Marathon på 3 timer og 26 minutter, og hvem andre end Serena Williams krammede Caroline tillykke efter løbet.

Wozniackis store bedrifter uden for banen
Uden lyd, tak!

Caroline Wozniacki er en kvinde med mange talenter - vil nogle mene. Tennistalentet er der ingen tvivl om. Til gengæld fik hun mange til at diskutere hendes sangtalent, da hun udgav singlen "Oxygen". Der blev ikke skudt meget ros efter popnummeret og Carolines sangstemme. Den sang blev meget hurtigt dømt ude. Godt hun havde sin tennis at falde tilbage på! 

Del

Seneste nyt