House of the Dragon slår endnu en rekord
Game of Thrones prequellen har skabt massive seertal
Finalen i første sæson af House of the Dragon, er kun lige rullet over skærmene, men HBO erklærer succesen med annonceringen af en ny rekord - der følger i hælene på bekræftelsen af optagelserne af den kommende House of the Dragon sæson 2.
HBO Max kan nemlig i en pressemeddelelse erklære, at House of the Dragon er den mest serie enkeltstående serietitel på HBO's streamingtjenester i Europa nogensinde - og det er altså for en platform der har givet os både Game of Thrones, The Sopranos, The Handmaids Tale, Euphoria og mange mange flere.
Samtidig bekræftes en anden rekord også - foruden det europæiske marked, er House of Dragon nemlig også den mest sete nye HBO Max originalserie i hele verden - og alene i USA er alle afsnit af serien i gennemsnit set af 29 millioner mennesker. Hidsigt!