Magasinet M!

Hyundai er klar med danske priser på hurtig mikrobil

Hyundai i10 N Line er snart klar til Danmark

Mikrobilerne har måske haft deres storhedstid, og mens flere af de mest populære modeller er blevet udfaset, lever de stadig rundt omkring - og bå brugtmarkedet, hvor især trillingerne (VW Up!, Skoda CitiGo og Seat Mii) går som varmt brød.

Der er en særlig niche af folk der er interesseret i mikrobiler der er hurtige, blandt dem der går og drømmer om en Up TSI, og lignende. 

Nu er Hyundai klar med en hurtigere version af deres mikrobil, Hyundai i10, der har fået tilnavnet 'N Line'.

Hyundais nye tilføjelse er ikke en racer, men en sjov lille gokart, er måske tættere på. i i10 N Line hiver de 100 hestekræfter ud af den lille 1-liters turbomotor, og så har man valgt at give den en kæmpe visuel overhaling, i form af en masse udstyr som er inspireret af deres højt ydende 'N'-serie.

ANNONCE
Hyundai er klar med danske priser på hurtig mikrobil

Hyundai i10 N Line snupper 0-100 km/t på 10.5 sekunder, og udstyrsmæssigt har man smækket nye kofangere, diffuser og dobbeltudstødning på bilen udvendigt. 

Indvendigt er der blevet en mere sportslig fornemmelse med kunstlæder og røde syninger, mens der også er 8" infotaiment anlæg med Apple Carplay og Android Auto, fartpilot, halogenforlygter og automatisk nødbremse.

Hyundai har prissat den kvikke mikro til en dansk salgspris fra 164.995 kroner, og forventer lancering i november måned 2020.

ANNONCE
Del

Seneste nyt