Ny eksklusiv billedserie med Sasha Klæstrup: Mit liv har gjort mig hård
Vi har mødt Sasha Klæstrup endnu engang og her taler hun om hendes hårde udtryk, sine billeder på Instagram og sin biologiske far
Det er efterhånden et stykke tid siden, at vi har set eller hørt noget til Sasha Klæstrup, eller som nogen ville sige: Nikita Klæstrups storesøster. Tilbage i november 2017 skød vi en fræk billedserie med hende, men nu er det blevet tid til en ny. Denne gang i lidt andre omgivelser, og med en mindre stilet Sasha, som hun selv siger det.
Navn: Sasha Klæstrup
Bopæl: Falster
Civilstatus: Gift
Instagram: sashaklaestrup
Mine billeder denne gang er lidt anderledes end fra dem, jeg fik taget tilbage i 2017. Det er ikke så hårde i deres udtryk denne gang - de er nok lidt mere fine og søde, synes jeg. Man kan måske ikke se det på billederne, men det var simpelthen bare pisse koldt den dag. Det var en super sjov oplevelse i godt selskab, men det var rimelig koldt i vandet.
Hvem er Sasha Klæstrup egentlig? Ja, hvem er hun; det ved jeg ikke engang selv. Ej, det er selvfølgelig løgn. Jeg er en meget loyal person, og jeg går meget op i loyalitet. Jeg er sød og vil gøre alt for alle, og så er jeg måske også en smule naiv. Jeg tror, jeg kan redde hele verden, også selvom det bider mig i røven. Det er nok min godhed, men det er bare sådan jeg er som person. Jeg vil gerne være sød overfor alle, og det har tit bidt mig i røven.
Jeg ser ikke mig selv som en fin pige, og det tror jeg hænger sammen med mit udseende. Mange vil måske mene, at jeg har et meget hårdt udtryk, og det har jeg nok også. Jeg er meget hård og provokerende i mit udtryk, men det er mit liv, der har gjort mig sådan. Jeg har været i et voldeligt forhold, og jeg er blevet fucked op så mange gange, at det har gjort mig til den person, jeg er i dag.
Min deltagelse i Divaer i Junglen er bestemt ikke noget, jeg fortryder. Jeg gjorde det for at få en fed oplevelse, og det var en sindssyg fed oplevelse. Jeg mødte nogle af de mest fantastiske mennesker, jeg nogensinde har mødt. At leve i en jungle og leve som vi gjorde dernede, det er fandme fedt. Jeg ville aldrig være det foruden.
"Du sælger din krop for likes - og det kan da godt være, de har ret"
Nikita er den kendte, og jeg er den mindre kendte. Det har jeg det fint med. Jeg synes egentlig ikke rigtig, at Nikita (Klæstrup, red) og jeg bliver sammenlignet, men det kan selvfølgelig være, min søster synes noget andet. Jeg har prøvet et par gange at blive genkendt. Bla. i Lalandia, hvor nogle unge piger kom hen og snakkede og en anden gang i Tivoli. Det er meget hyggeligt og sjovt.
Der kommer nok ikke til at gå så længe, før I får lov til at se lidt mere til mig i TV igen. Jeg må ikke sige så meget om det. Det bliver sjovt, måske lidt tragisk for nogen. Det kan godt være, at folk synes jeg er tarvelig, men jeg er bare ærlig. Sådan er det.
For nogen kan jeg godt virke provokerende og forargende på Instagram, men det er ikke noget, jeg som sådan søger. Det er sådan, jeg er som person. Jeg er meget hård, og kan godt se meget hård ud. Det er nok igen bare, sådan jeg er og ikke decideret en rolle, jeg søger.
Jeg modtager mange beskeder på Instagram omhandlende de billeder, jeg deler. Jeg synes ikke det er dårlige beskeder, eller, nogle er selvfølgelig. Folk kan fx finde på at skrive: "Hvordan kan du tillade dig selv at stille sådan op?" og "Du sælger din krop for likes", og det kan da godt være, jeg gør det. Men har vi ikke allesammen en krop, så hvorfor ikke bare vise den frem? Nu er jeg bare så heldig, at jeg har en røvlækker krop, så jeg kan ikke se et problem i at vise den frem.
"Min biologiske far var en nar"
Hvorfor jeg er blevet hård i mit udtryk? Det skyldes nok en masse ting, jeg har været udsat for. Det er ikke kun fra mit tidligere voldelige forhold, eller en anden eks som har snydt mig. Det er simpelthen alt i mit liv. Det handler nok også til dels om min biologiske far, som var en nar. Jeg har været udsat for rigtig mange ting, og det er helt sikkert derfor, jeg er, som jeg er.
Jeg har et rigtig resting bitch face, og folk siger det rigtig tit til mig - "Ej, da jeg så dig første gang, der troede jeg bare du var en rigtig bitch", men det er jeg slet ikke. Jeg er rigtig sød, og skide sjov at være sammen med. Jeg kan godt virke lidt kællinge-agtig, det indrømmer jeg, men det er der en grund til.
Det er svært at fortælle en vild historie, men jeg kan komme i tanke om to. Den ene er fra min 24-års fødselsdag til brunch på Falster. Mig og Nikita bliver så enige om, at vi skal ud og have nogle drinks. Vi var jo på Falster, og var så heldige at Citybois spillede, så vi skulle sgu ind og se dem. Vi havde drukket lidt og endte med at tage med dem til København og drak hele vejen derind. Allerede dér var det skideskægt.
Det endte med, at vi tog ud på en af Nikitas venners båd, og jeg brækkede mig. Hold kæft, hvor jeg brækkede mig på den båd. Stakkels ham der ejede båden. Jeg er faktisk stadig ked af det, og flov den dag i dag. I og med at vi var i København, så skulle Nikita jo have mig med hjem, og der var ingen taxachauffør, der gad have mig med hjem, fordi jeg var så fuld. Til sidst fik Nikita en Uber-chauffør til at tage mig med, og han var skide sød. Han bar mig op i lejligheden (har jeg fået af vide, jeg kan intet huske selv).
Men, det stoppede ikke der, for Nikita skulle jo så have mig tilbage til Falster. Nikita ringer til min mor, og siger "hvad fanden gør jeg?". Min mor kommer så og henter mig, og hun var ikke særlig glad. Hun hentede mig klokken lort om natten hos Nikita i København, og så kørte vi ellers hjem til Falster. Jeg kan slet ikke huske turen hjem, eller hvordan jeg kom op i sengen. Dagen efter havde jeg det rigtig skidt og var meget flov.
Nej, jeg har ikke ændret mig siden november, hvor vi sidst tog billeder. Men, jeg ville gerne have noget lidt anderledes denne gang, og derfor også en anderledes stil. En gang imellem får jeg nogle lidt vilde idéer. Det kan være, at der kommer noget helt anderledes igen senere hen, hvem ved? Jeg er en rigtig sød pige, når man lærer mig at kende, men jeg ligner det ikke. Mine billeder kan godt se lidt resting bitch face ud, fordi det er mit udtryk. Men de her billeder måtte gerne være lidt mere bløde i kroppen - lidt mere afslappende faktisk. Men, jeg har ikke ændret mig som person. Jeg er stadig den samme.
Mine planer for fremtiden indeholder helt sikkert, at jeg skal færdiggøre min uddannelse som SOSU-assistent. Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med børn eller ældre. Derudover er mine planer selvfølgelig sammen med min mand, Montaser. Vi skal finde vores eget sted sammen med børnene og bare leve som en familie. Så er der de lidt andre fremtidsplaner, som mere er ting jeg skal have lavet som for eksempel plastikoperationer.
Et godt råd til de danske mænd; lad være med at være så nederen. Årh, danske mænd er så nederen. De føler sig berettiget til, at hvis man ligger frække billeder op, så skal man have et billede af deres tissemand, og det er altså bare ulækkert.
Der er selvfølgelig, folk der tænker, det er du selv skyld i, men jeg beder altså ikke om dick pics under mine billeder. Jeg lægger heller ikke helt nøgne billeder op, hvor jeg ligger med spredte ben og man kan se mine skambamser og hele lortet - det kunne jeg aldrig finde på. Så ligemeget om jeg står helt nøgen, så har jeg ikke bedt om dick pics, og så er det ikke noget folk skal sende til mig.
Medvirkende
Fotograf: Mikkel Laumann // Facebook: Mikkel Laumann Photography // Instagram: _mlaumann // Hjemmeside: mlaumann.com
Interview og koordinering: Simone Klindt