5 sportsgrene, du aldrig har hørt om
Var det noget med en omgang skakboksning?
-
Foto: Pexels
1. Sepak Takraw
Hvis du kan forestille dig volleyball med fødderne, så har du et godt billede af Sepak Takraw. Den akrobatiske sport, som spilles med tre mand på hvert hold, er meget populær i Sydøstasien, og der afholdes hvert år VM i Thailand. Her spilles der bedst af tre set til 21 med en syntestisk gummibold på 180 gram. Som det fremgår af billedet, er der tale om en særdeles publikumsvenlig sport, da spillerne kan lave nogle afsindige tricks.
2. Skakboksning
Den mærkelige sammensmeltning af hårde knytnæver og skarpe træk er ingen joke. Der er mesterskabsbælter i skakboksning, hvor udøverne kæmper mod hinanden i de samme vægtklasser, som også gælder i almindelig boksning. Skakboksere starter med fire minutters skak, så tre minutters boksning og sådan skifter de i 11 omgange, indtil der er fundet en vinder. Knockout eller skakmat vinder kampen.
Jai Alai
Det kan godt være, at du aldrig har hørt om Jai Alai, men sporten fortjener respekt. Det er nemlig verdens hurtigtste boldspil, hvor den lille gedeskinds-dækkede bold kan komme helt op på 300 kilometer i timen. Jai Alai minder lidt om squash, men der er kun tre vægge og i stedet for en ketsjer, er spillerne udstyret med en slags bøjet kurv til at gribe og kaste bolden med. Sporten er ikke for børn - faktisk har flere spillere mistet livet efter at være blevet ramt i hovedet af bolden.
3. Hurling
I Irland er de helt tossede med denne oldgamle stavsport, og der kan sagtens komme over 40.000 tilskuere til kampene, som afgøres over to halvlege af 30 minutter. Hvert hold har 15 spillere, og for at score skal de slå den baseball-lignende bold ind mellem et H-formet mål. Mandfolkesporten spilles på en 145 meter lang og 90 meter bred bane, og på typisk irsk manér bliver der virkelig gået til stålet.
Tå-brydning
Okay, tå-brydning er ikke verdens mest seriøse sportsgren, men med stjerner som Paul "The Toeminator" Beech og Alan "Nasty" Nash, skal den også nævnes. 'Sporten' startede på en lille pub i den engelske by Wetton, og i 1997 prøvede man - noget overambitiøst - at få sportsgrenen med på OL-programmet i Athen 2000. Reglerne er simple: De to kæmpere låser storetæerne sammen, og så handler det ellers om at få modstanderens fod til at røre sidevæggen.
