Magasinet M!

Actionfilmen Nobody får en toer - Bob Odenkirk er klar til uddele gammelfar-tæsk igen!

Klar til en ny omgang tørre tæsk?

Nobody landede på filmmarkedet i 2021 som et slag i solar plexus på underholdningsfronten.

Her fulgte vi familiefaren Hutch (Bob Odenkirk), som efter et hjemmerøveri lige får aktiveret sin muscle memory fra sin fortid som regeringens undercover-lejemorder. 

En gammelfar, der viser sig at være langt fra en 'nobody', da han gennembanker sin vej igennem underverdenen og opskalerer en hævnmission, der kolliderer med mafiaen. 

Tilbage i 2021 fik vi en interview-snak med Connie Nielsen, som agerede Bob Odenkirks kone i  Nobody - og her fortalte hun, at hun og resten af crewet allerede var igang med at tænke i en toer.

Og nu er den tid endelig kommet!

Nobody 2 er officielt blevet bekræftet og vil få premiere til august 2025.

Nyheden kommer fra Deadline, som også kan bekræfte, at Timo Tjahjanto skal instruere - Tjahjanto har tidligere brilleret på actionfronten med kampsportsfilmen The Night Comes for Us. 

Er du klar til at se Odenkirk uddele tæsk igen?

ANNONCE
Del

Seneste nyt