Magasinet M!

Vinnie Jones om at vende tilbage som Juggernaut: De havde ikke budgettet til at få mig med i Deadpool 3

Eks-fodboldspilleren vender efter sigende ikke tilbage.

Man kan sige meget om de tidligere X-Men - men underholdende? Det var de.

Også den lettere udskældte X-Men: The Last Stand, hvor filmen blev lidt en rodebutik med lidt for mange mutanter i spil på én gang.

Men en niche-karakter fik en masse fankærlighed - og det var eks-fodboldspilleren Vinnie Jones i rollen som den hårdtpumpede, hjemklædte Juggernaut.

Da Deadpool 2 kom på banen, havde man recastet Juggernaut og fundet en endnu større basse til at spille den ikoniske skurk.

Men rygterne har svirret omkring, hvorvidt Ryan Reynolds har lokket Vinnie Jones tilbage i trøjen.

Men et nyt interview med Jones ser ud til at afkræfte rygterne - den 59-årige skuespiller fortalte følgende til Yahoo Movies:

"Sjovt nok blev jeg spurgt om at medvirke i den nye Deadpool - men jeg fortalte instruktøren, at der var så meget drama omkring at få min 'dragt' på, både mentalt og fysisk. Du kan ikke lave noget hele dagen - du kan kun drikke og spise gennem et sugerør. Så vi ikke kunne finde en aftale."

Hvortil han understreger:

"Men Deadpool er en af absolut yndlingsfilm mere eller mindre. Jeg ville virkelig gerne lave den, men de havde ikke budgettet til at putte mig i dragten."

Man kan jo håbe på, at han er blevet betalt for at lyve - men det er nok ikke tilfældet som vi eksempelvis så med Andrew Garfield i optakten til Spider-Man: No Way Home.

Det vil tiden vise!

Deadpool 3 aka. Deadpool & Wolverine får premiere d. 24. juli.

ANNONCE
Del

Seneste nyt