Denne Porsche 911 er designet til at bestige en vulkan
Porsche vil bestige verdens højeste vulkan
I Chile ligger Ojos del Salado - verdens højeste vulkan, med en højde på 6893 meter. Og den har Porsche sat sig for at bestige. I bil.
Missionen der ledes af enetyrer og racerkører Romain Dumas har netop sat gang i missionen - der sætter strenge krav til både biler og crew. Der er ingen veje, tynd luft - og så koldt, at intet planteliv kan overleve.
Prestigeprojektet har betydet, at man har konstrueret to meget rå off-road versioner af Porsche 911, der med firehjulstræk, rullebur og en heftigt forøget frihøjde på 350 mm skal forsøge, at trække op af vulkanens sider.
Grundlaget for offroad-versionerne er en Porsche 911 Carrera 4S med en turboladet sekscylindret motor - fabriksstandard, med 443 hestekræfter.
Bilen får lavere gear-ratio, for at kunne stå bedre fast ved lav hastighed - på de gigantiske ballonhjul. For at beskytte bilen mod det ujævne og stenhårde underlag, er de blevet beklædt i Aramid fiber, der er et letvægtsmateriale med ekstrem styrke.
Teamet har nu gennemført den første test, hvor de nåede en højde på 6007 meter - det var en succes, og nu står den rigtige mission snart for døren.
Tjek videoen omkring det vilde projekt her: