Månedens Crush Freja: Min krop er jo en stor del af min identitet
"... jeg er glad for, at jeg har lidt ekstra på hofterne."
Freja Pedersen
Alder: 18 år
Bopæl: København
Status: Dater en meget sød fyr
Beskæftigelse: Sabbatår - arbejder i servicebranchen
Instagram: freja.tp
Jeg er blevet Månedens Crush i marts, og det er jeg beæret over, at være udvalgt til. Jeg har aldrig fået taget billeder af en professionel fotograf før, så det var ret grænseoverskrivende at stå foran kameraet.
Jeg har jo set, hvor vildt smukke og hvor godt alle de tidligere piger har gjort det. Men Mikkel Laumann er en virkelig dygtig fotograf, og jeg synes selv, at billederne er blevet rigtig gode, og at mine former er blevet fremhævet super fint.
Jeg er meget stolt over mig selv. At jeg turde hoppe ud i det, og det var i sidste ende en rigtig godt og anderledes oplevelse.
Jeg har før i tiden skammet mig meget over min egen krop, og har faktisk slet ikke kunnet tage tøjet af og kigget mig selv i spejlet. Men jeg har lært at elske mig selv, acceptere min krop som den er. Og jeg er faktisk blevet enormt glad for mine former og "fejl".
Eftersom at jeg har været meget usikker på min krop, har jeg gjort mig store overvejelser om, hvorvidt jeg havde lyst til, at fremstille mig selv og min krop i et offentligt forum. Men nu har jeg gjort det.
Jeg elsker mine former, og er ikke bange for at vise dem frem. Min krop er jo en stor del af min identitet og jeg er glad for, at jeg har lidt ekstra på hofterne. Jeg får da også en del komplimenter på mine former, især min numse.
"Jeg er vokset op med reggae og blues"
Jeg har danset i 15 år. Jeg blev tilmeldt mit første dansehold, da jeg var 3 år gammel, hvor dansen straks fangede mig og jeg fortsatte med at danse. Det blev til 15 år med dans.
Jeg har igennem årene danset mange forskellige stilarter såsom hip hop, street dance, girly, heel class og disco.
Jeg har deltaget og vundet forskellige mesterskaber, både nationalt og internationalt. Som solo og duo danser har jeg blandt andet vundet Københavnsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne i både hip hop og disco.
På forskellige formationshold har jeg været med til internationale konkurrencer, blandt andet om pladsen om at blive verdensmester, hvor vi fik en super flot 4. plads i street dance.
Men nu er det slut.
Jeg stoppede til dans da jeg startede på efterskole, og ikke længere kunne fortsætte på samme høje niveau.
Hvis mine veninder skal beskrive mig med tre ord, så må det være gavmild, omsorgsfuld og fjollet.
Gavmild, fordi jeg gerne deler ud til andre. Jeg er taknemmelig for alt, hvad jeg har. Jeg har mere end rigeligt og føler mig meget heldig over at være født og opvokset i Danmark, med en mor som altid har sørget for, at min søster og jeg aldrig har manglet noget.
Det er nok derfor jeg ikke har et problem med at dele ud af, hvad jeg har. Selvom det er sidst på måneden, kan man stadig fange mig i at give en kaffe på cafeen eller aftensmad i stuen.
Omsorgsfuld, fordi jeg går meget op i, at mine tætte har det godt og at de altid ved, at jeg har deres ryg.
Og fjollet fordi jeg elsker at få folk til at smile. Det er sundt ikke at være så uptight 24/7, så jeg laver en del spas, og prøver at få det bedste ud af forskellige situationer.
Jeg har skjulte talenter i et køkken.
Jeg elsker at stå i et køkken og lave mad. Min madlavning er helt klart en måde, hvorpå jeg viser min kærlighed til familie og venner.
Jeg finder stor inspiration fra både det indiske, asiatiske og libanesiske køkken. Jeg er særligt god til at lave wokretter med forskellige grønsager og lækkert kød fra min lokale slagter.
Hvis jeg skal imponere en fyr med lækker mad, så ville jeg helt klart lave min berømte butterchicken. Jeg laver den vildeste butterchicken, som aldrig har skuffet før.
Hvis man skal fange min opmærksomhed, så hjælper det helt klart, hvis man har selvtillid og en god humor. Det er vigtigt for mig, at han kan få mig til at grine. Alt i alt synes jeg bare det er frækt, når en fyr hviler i sig selv og har et glimt i øjet.
En guilty pleasure? Stiletter! Jeg har en stor svaghed for stiletter, og har svært ved at styre mig, når det kommer til stykket. Udover det... Pornhub, lol.
Jeg er opvokset med en hel del forskelligt musik, især reggae og blues, men Rnb og hiphop er nok mine fortrukne musikgenrer. Nogle af mine yndlingskunstnere er blandt andet artister som: 2Pac, SiR, J. Cole, Sabrina Claudio, Stormzy & Burna Boy. Jeg elsker musik der har chill vibes, men også musik, man kan danse til.
"Jeg tog min violin med ud på Billedkunstskolen, hvor jeg satte en mikrofon i"
Jeg er en meget kreativ person, og har en stor interesse for kunst.
Jeg maler selv i min fritid, og jeg maler for at få ro i sindet og balance i min hverdag. Det er for mig en kæmpe stress realiver at kunne sætte mig ned, udfolde min kreativitet og fordybe mig i et maleri.
Jeg har interesseret mig for kunst i mange år, og jeg har blandt andet gået på billedkunstskole da jeg var yngre, hvor jeg havde et frirum til at tegne og kreere forskelligt slags brugskunst.
Derudover har jeg gået til violin i mange år, og jeg tog engang min violin med ud på billedkunstskolen, hvor jeg fik lov til at male den neon pink og derefter fik jeg sat en mikrofon i. På den måde kunne jeg tilslutte violinen til et anlæg med højttalere, som jeg brugte når mit band og jeg skulle optræde til forskellige koncerter.
Jeg bor i kælderen under min mor i min egen lille lejlighed. For omkring et års tid siden fik jeg lov til at renovere og indrette kælderen ligesom jeg havde lyst til. Eftersom jeg gerne vil arbejde med interiørdesign, så var det en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har lagt utallige timer i renovering og design, hvilket har gjort, at jeg er blevet er virkelig glad for resultatet.
Det kan godt være jeg bor i samme hus som min mor, men jeg har mit eget sted, og jeg har egentlig ikke behov for at flytte.
Mine veninder kalder min lejlighed for kælderen. Om det er Super Bowl, julefrokost eller en ny film som skal ses så er kælderen stedet, hvor mine venner og jeg altid mødes og hygger. Jeg har derfor rigtig mange venner på besøg hele tiden, men jeg elsker at være social og mine venner er selvfølgelig altid velkommen til at komme forbi.
En gang imellem hygger vi herhjemme med vin, mad og gør godt brug af min bar. Engang fik mine to venner så meget at drikke, at de syntes, det var en god ide at tage festen med ned i mit akvarie. Det resulterede i, at en hel flaske absint blev hældt ned til mine stakkels fisk.
Credit
Fotograf: Mikkel Laumann // Facebook: Mikkel Laumann Photography // Instagram: _mlaumann // Hjemmeside: mlaumann.com
Interview og koordinering: Simone Klindt