Magasinet M!

Five Nights at Freddy's 2 bekræftet til december 2025

De animatroniske gyserrobotter er klar til en ny runde på det store lærred!

Tidligere på måneden blev plakaten til Five Nights at Freddy's 2 afsløret under New York Comic Con, hvor Jason Blum fra Blumhouse stod på scenen sammen med Mike Flanagan og Allison Williams. Selvom Blum ikke kunne afsløre detaljer om efterfølgeren til sidste års største gyserfilm, fik fansen dog en smagsprøve i form af filmens officielle plakat.

Den første Five Nights at Freddy’s film, der havde premiere midt under skuespillerstrejken, formåede alligevel at overgå forventningerne med en indtjening på 137,2 millioner dollars i USA og hele 291,4 millioner dollars globalt. Filmen, der er baseret på det populære videospil, blev udgivet både i biograferne og på streamingtjenesten Peacock.

På Peacock blev den den mest sete film eller serie nogensinde inden for de første fem dage, og overgik tidligere succeser som Halloween Ends, The Super Mario Bros. Movie og Bel-Air.

Jason Blum gav også stor ros til manuskriptforfatteren Scott Cawthon, der fra starten havde set filmens potentiale. Filmen blev især hyldet for sin troværdige gengivelse af videospillets univers.

Instruktøren Emma Tammi vender tilbage til Five Nights at Freddy’s 2, som hun har skrevet sammen med Cawthon og Seth Cuddeback. Filmens cast inkluderer stjerner som Matthew Lillard, Josh Hutcherson, Piper Rubio og Elizabeth Lail.

Filmen har premiere den 5. december næste år, hvilket normalt er en stille periode ved billetlugerne efter Thanksgiving. Men som det første film viste, kan denne franchise muligvis overgå forventningerne endnu en gang.

Som nævnt vides det endnu ikke, hvad toeren handler om - men vi fik mere eller mindre afrundet mystikken omkring de levende robotter i etteren med en drabelig afslutning.

Men alligevel - der blev også åbnet en dør for, at visse karakterer måske ikke helt var ude af spillet.

Vi får se - du kan se den første plakat herunder og begynde at sætte kryds i kalenderen!

ANNONCE
Blumhouse - Five Nights at Freddy's 2 bekræftet til december 2025 Blumhouse
Del

Seneste nyt