Magasinet M!

3 skarpe drinks du kan imponere makkerne med til næste julefrokost

Sild kan skylles ned med andet end snaps!

Julefrokostsæsonen er over os, og selvom vi oftest tyer til snaps og humle, når vi skal skylle sild og ris a la mande ned, så kan man godt lige kræse lidt for sine makkere.

Vi har fået fingrene i et par solide cocktail-opskrifter skabt af danske bartender Alexander Remoundos, som blev den syvende bedste bartender i verden til World Class-konkurrencen i år.

Han har sammenstrikket tre solide variationer, som giver dig lidt ekstra at safte igennem på i den søde juletid:

ANNONCE
Foto: Andreas Raun - 3 skarpe drinks du kan imponere makkerne med til næste julefrokost Foto: Andreas Raun

Zacapa Negroni

 "Den til at slå mave på"

Det skal du bruge

3 cl Zacapa 23

1,5 cl Campari

1,5 cl Mjød

2,5 cl Belsazar (rød)

1 strejf Orange Bitter

Sådan gør du

1.Kom alle ingredienser op i et stort glas med is, og rør i 15-20 sekunder.

2.Hæld cocktailen i et lowball-glas med is, og pynt til sidst med lidt appelsinskal.

ANNONCE
Foto: Andreas Raun - 3 skarpe drinks du kan imponere makkerne med til næste julefrokost Foto: Andreas Raun

Talisker Cobbler

"Vågn fra de døde"

Det skal du bruge

2 cl Talisker 10

5 cl Fino sherry

1 cl hyldeblomst- og ingefærsirup

1 skvæt Angostura

Sådan gør du

1.Start med at varme 1 del hyldeblomstsaft op i pande, og tilsæt nu 1 del sukker sammen med et par skiver ingefær. Lad det stå på lav varme i cirka 30 minutter.

2.Når siruppen en kølet af, hælder du alle ingredienser i et highball-glas, rører godt rundt med en ske og fylder op med knust is.

3.Pynt til sidst med et kanelblad, lidt stjerneanis og evt. hindbærpulver.

ANNONCE
Foto: Andreas Raun - 3 skarpe drinks du kan imponere makkerne med til næste julefrokost Foto: Andreas Raun

Kentucky Buck

"Ganerenseren"

Det skal du bruge

4 cl Bulliet Bourbon

2 cl Rød portvin infuseret med tørrede jordbær

1 cl Tonka-sirup

1,5 citronsaft

Ginger Ale

Sådan gør du

1.Du starter med at lave din infuserede portvin ved at lægge nogle tørre jordbær i en rød portvin og lade det trække natten over.

2. Tonka-siruppen laver du af en enkel sirup, hvor du varmer 2 dele vand op med 1 del sukker. Herefter tilsætter du lidt malede tonka-bønner og lader det trække i cirka 20 minutter på lav varme.

3.Hæld nu alt i en shaker med is undtagen - Ginger Ale´en. Ryst hårdt i 5 sekunder, sil cocktailen over i et highball-glas med frisk is, og fyld derefter glasset op med Ginger Ale. Pynt til sidst med mynte og kanelstang

ANNONCE
Del

Seneste nyt