Magasinet M!

Jeff Goldblum spiller Zeus ramt af midtlivskrise i første trailer til Kaos

American Gods møder The Boys?

Netflix er på trapperne med med en ny mørk komedieserie, som går under navnet KAOS.

Her følger vi Jeff Goldblum (Jurassic Park) i front som den almægtige gud Zeus, der dog begynder at tvivle på sine lederskaber, da han finder en rynke i hans pande.

Han mener, det kan indikere, at jorden er ved at gå under og det gør ham paranoid og hævnfuld over for sine med-guder. 

Det hjælper heller ikke på sagen, at tre mennesker forbindes med en oldgammel græsk profeti, som muligvis kan forbindes til Zeus' undergang og dommedag. 

Det lugter lidt af en mellemting mellem The Boys og American Gods - hvor man får guder på menneskeniveau kombineret med egocentriske skikkelser med alt for meget magt. 

Og hvis vi snakker The Boys, bare med guder i stedet for supes? Så er vi all-in!

Det ligner rigtig meget, at det er inspireret af eksempelvis måden Homelander i The Boys portrætteres på - hvad der sker, når en mentalt ustabil type får lidt for meget magt og tror, at alt handler om dem selv.

Den første trailer er netop landet og det ser lovende ud - især fordi Jeff Goldblum er i front og han i sig selv er en fantastisk, bizar type i virkeligheden.

Hvis du har set The World According to Jeff Goldblum eller bare hans karakter i Thor: Ragnarok - så ved du, at han i sig selv er en karakter, der er underholdende.

Så han passer perfekt ind i ligningen som en gud med identitetskrise - serien vil få sin premiere på Netflix d. 29. august, hvor guderne indvarsler deres ankomst på streamingplatformen!

Tjek traileren ud herunder:

ANNONCE
?si=MUGm5zgPnCqJV_oM
Del

Seneste nyt