Magasinet M!

Historisk røveri genfortælles i Fight Night-trailer med selskab fra Samuel L. Jackson, Kevin Hart og Don Cheadle

En historisk hændelse i Atlanta i kølvandet på Muhammed Alis comeback.

Den kommende film Fight Night: The Million Dollar Heist er en intens thriller, der kombinerer action og drama i en sprængfarlig cocktail - som man kender Joe Canahan for.

Carnahan har tidligere brilleret med film såsom The A-Team, Smokin' Aces og ikke mindst Boss Level - og nu har han teamet op med den heftig duo i form af Samuel L. Jackson og Kevin Hart.

Der findes få bokseøjeblikke, som huskes lige så godt som Muhammed Alis comeback-duel mod Jerry Quarry i 1970 - men i mens de to herrer duellerer i ringen, sker der noget specielt i ly af mørket.

Der sker et vanvittigt ambitiøst røveri i kølvandet på den historiske boksekamp, som bliver handlingspunktet i den nye serie. 

Den trækker sine tråde til virkeligheden via true crime-podcasten af samme navn og følger den kriminelle handling i Atlanta.

Der sker simpelthen et heist til et afterparty efter hans comeback-kamp, som efterlader hundredevis af mænd med tømte lommer. 

Kevin Hart er i front som Chicken Man, en hustler, der ender med at være hovedmistænkt i sagen om, hvem der mon har arrangeret kuppet. 

I samspil med politibetjenten J.D. Hudson spillet af Don Cheadle, skal han forsøge at rense sit navn - men når man er en gadehustler, kan det være svært at samarbejde med den rigtige side af loven. 

Samuel L. Jackson medvirker også i filmen i rollen som narkobaronen Frank Moten, der heller ikke ligefrem er tilfredse med, at fejringen af Alis genkomst i ringen ender i røveri.

Se traileren herunder - serien får sin første premiere på Peacock d. 5. september, mens vi må forvente at se den på dansk streaming på SkyShowtime samme tid eller kort efter:

ANNONCE
Del

Seneste nyt