Magasinet M!

50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

Der er ting, du kun skal sige til kvinder, hvis du vil have en lussing. Vores kvindelige sexskribent afslører her, hvad du ALDRIG må sige.



50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

1. "Min eks plejede altid at?"

Med mindre hun plejede at være en stor fed skøge, så vil damer ikke høre noget som helst om dine tidligere erobringer. Og de vil bestemt ikke sammenlignes med dem.

2. "Slap nu af!"

Er den sikreste måde at få en pige helt op i det røde felt - og det vil med garanti blive efterfulgt af en svada fra hendes side om, at "du i hvert fald ikke skal bede hende om at slappe af!".

3. "Jeg HAR styr på det"

Hvis du har behov for at pointere, at du har styr på det, vil de fleste damer opfatte det som, at du ikke har styr på noget som helst (ikke engang det åbenlyse faktum, at du ikke har styr på det).

4. "Kom du?"

Nej, spade. Det gjorde jeg nok ikke, hvis du skal spørge om det.

5. "Din mor var ret lækker som ung..."

Betyder i kvindeører: "Hun er ret klam og gammel nu - så sådan tror jeg også, at du ender med tiden".

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

6. "Din veninde er lidt af en kælling"

Kun piger må tale grimt om deres veninder. Du skal aldrig åbne den æske, der hedder: Hvad Jeg I Virkeligheden Synes Om Dine Venner.

7. "Din veninde er ret lækker"

Selvom du efterfølger med et "... men ikke så lækker som dig", vil du for evigt have slået fast, at du gerne vil knalde hendes veninde.

8. "Hvad har du gjort ved dit hår?"

Hun har ikke gjort noget ved sit hår. Hun har betalt en formue for at få en frisør til at gøre noget ved sit hår - og du er åbenbart så stilforvirret, at du ikke kan se, at det er vildt smart.

9. "Jeg troede, du var på kur?"

Selvom hun har bedyret, at hun nu er på en 'ingen brød, ingen sukker, ingen mælk'-diæt, så skal du ikke pointere det, når hun vælger at bryde den til fordel for at kæmpe stykke chokoladekage.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

10. "Jeg slukker lige lyset..."

Hvis hun er nøgen og villig, skal du ikke begynde at slukke lys. Selvom du måske gør det på grund af en økonomisk eller økologisk bevidsthed, så hører hun kun: "Han synes, jeg er grim... han synes, jeg er grim."

11. "Den kjole får dig til at se tynd ud"

Du tror, det er et kompliment, men i virkeligheden siger du, at hun ser fed ud i alt andet tøj.

12. "Det er bare en pige, jeg kender"

Nej, den køber damer ikke. Hvis du omtaler en pige, skal vi vide præcis, hvor du kender hende fra, hvor lang tid du har kendt hende, og om du eventuelt har kendt hende nøgen. "En pige, jeg kender" lyder i pigers ører som: "En pige, jeg knalder".

13. "Du får ret, og jeg får fred"

Er nok den sikreste måde aldrig at få fred på.

14. "Er det dén tid på måneden?"

Når kvinder opfører sig urimeligt, er det åbenbart, fordi det er dén tid på måneden. Eller måske hidser vi os i virkeligheden op, fordi du er en kæmpe nar?

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

15. "Jeg er for træt i aften"

Det kan godt være, du lige har løbet en maraton og bagefter høvlet bananen i en times tid - men en kvinde tager det stadig ikke pænt, hvis du afviser hende.

16. "Det er virkelig en sød kjole"

Mænd bruger ikke udtrykket 'sød' om damers tøj. Hvis du siger det, tror hun enten, at du er skabs-homo, eller også går det op for hende, at hun endelig har fået kastreret dig.

17. "Ring til mig"

Er helt ok at sige til en blikkenslager, der skal fikse et afløb. Men hvis du siger det til en pige, som du gerne vil knalde, kan du være sikker på, at du aldrig kommer i nærheden af hendes rør. Damer vil nedlægges - ikke have udstukket ordrer om, hvad de skal gøre med deres telefon.

18. "Jeg har hørt, du har været sammen med?"

Ligesom hun ikke vil høre om dine tidligere erobringer, så vil hun heller ikke høre et ord om, hvad du ved om hendes tidligere eskapader.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

19. "Jeg har købt en gave. Der er batterier i?"

Kvinder vil ikke have mærkelige elektroniske gadgets i gave. Helt slemt er det, hvis du købt enten en badevægt eller en vibrator. Begge dele er vores private anliggender. 

20. "Kvinder og biler?"

Er sikkert ikke et godt match. Men vi gider altså stadig ikke høre på den stupide bemærkning, hver gang vi prøver at parallelparkere.

21. "Kvinder og teknik?"

Igen: Hvis du bare kunne fikse vores computer uden den slags bemærkninger, ville vi måske belønne dig for din indsats.

22. "Kan du lægge ud?"

Moderne kvinder har intet imod at dele regningen eller betale gildet. Men vi har i den grad noget mod at lægge ud. Hvis du er broke, så indrøm det - og lad så os tage regningen.

 

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

23. "Du minder om min mor"

Og du er en mærkelig mand med et velvoksent Ødipus-kompleks. Og jeg er hende, der er skredet?

24. "Vil du ikke med ned at træne?"

Helt ok, hvis I plejer at træne sammen. Absolut ikke i orden, hvis I ikke gør. Så fortæller du hende nemlig bare, at hun BURDE træne? 

25. "Der skete ikke noget"

Nu har vi vidt forskellige måder at opfatte 'noget' på, og dén sætning kan sætte gang i de vildeste jalousi-fantasier hos en kvinde. Bryd det hellere ned i: "Vi kyssede ikke, vi flirtede ikke, vi kneppede ikke som kaniner?"

26. "Vi flirtede bare"

Bare?!? Det gjorde du bare ikke!

27. "Det bestemmer du"

Betyder i kvindeører, at du er fuldkommen ligeglad med hende og med hendes projekt. Så hav dog en holdning, vatpik! Eller lad som om.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

28. "Du har tabt dig"

Selvom hun har, så sig i stedet: "Hvor er du lækker". Når du påpeger, at hun har tabt sig, påpeger du også, at hun havde noget at tabe sig af.

29. "Må jeg godt??"

Gå ud med drengene, se fodboldkampen osv. Hun er din kæreste - ikke din mor. Ingen kvinder vil dyrke sex med en lille usikker dreng. 

30. "Nu overreagerer du"

Nej, hun overreagerer først, når du siger denne sætning til hende. Så gør hun det til gengæld også med fuld styrke.

31. "Sandheden er, at?"

Dén indledning betyder egentlig, at du plejer at fylde hende med løgn. 

32. "Hun er godt nok lækker"

Vi ved godt, du aldrig kommer til at knalde Jessica Alba. Men derfor skal du stadig holde dine fantasier om andre end os for dig selv. En kvinde vil gerne bilde sig ind, at du KUN tænder på hende. 

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

33. "Jeg har lige pryglet aben"

Og andet af den skuffe. Vi ved godt, du onanerer - men vi vil ikke bestemt ikke vide hvor og hvornår.

34. "Kvinder er bare ikke særlig sjove?"

Selvom du A) har fuldkommen ret, eller B) kommenterer på et eller andet lamt Mette Lisbye-show, så hører en pige kun, at du ikke synes, HUN er sjov. 

35. "Jeg har kigget på dig hele aftenen"

? betyder enten, at du virkelig skal være meget stiv, før du tør tale med piger, eller at du er en mærkelig lurertype. Ingen af delene får hende til at gå med dig hjem.

36. "Du er så blød og lækker"

Blød er lig med fedt - og fedt er lig med tyk. Hold dig til lækker.

37. "Hvem ville også knalde sådan et skelet?"

Du tror, du booster hendes selvtillid ved at rakke ned på en semi-anorektisk model. Hun hører desværre kun, at du synes, hun er tykkere end modellen.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

38. "Jeg elsker dig!"

Må du godt sige, hvis stemningen er rigtig. Hvis du slynger det ud, fordi du gerne vil have sex, eller midt i et skænderi, virker du bare desperat og sørgelig? og lidt som en løgner.

39. "Kan du ikke bare tage alene af sted?"

Til fest, i IKEA, til din irriterende tantes fødselsdag? Hvis vi ville det, havde vi nok ikke spurgt, om du ville med. Og når du ikke vil bruge tid sammen med os, er det nok også, fordi du ikke kan lide os.

40. "Jeg tænder på dig"

Dårlig indgangsreplik. Kvinder er ikke dummere end, at de godt ved, at mænd tænder på næsten alt.

41. "Du får mig til at ville være en bedre mand?"

? og andre håbløse fordanskninger af replikker fra amerikanske film. Kvinder har set ALLE tuderomantiske film og kan ALLE replikkerne. Og så sætter vi ikke pris på genbrug.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

42. "Hvor har du lyst til at tage hen på date?"

Dig Tarzan - me Jane! Når du inviterer os ud, forventer vi, at du er en rigtig mand og tager styringen.

43. "Er du ikke klar endnu?"

Nej - og det ved du også godt. Når en kvinde siger, at hun er klar til at gå om et øjeblik, så mener hun dét øjeblik, det tager at skifte tøj to-tre gange, lægge mascara og spraye sit hår med uanede mængder hårlak.

44. "Hvorfor går du aldrig med den kjole, jeg har købt til dig?"

Vil du virkelig vide svaret på det? Fordi den er grim, for lille og får mig til at ligne en russisk stripper.

45. "Er det dig, der har pruttet?"

Mig? Nej. For jeg er en pige, og piger prutter ikke? og kun meget dumme mænd nævner det, hvis de gør.

ANNONCE
50 ting du aldrig skal sige til en kvinde

46. "Peters kæreste giver ham lov til at tage hende bagi"

Så det betyder altså, at du har diskuteret vores sexliv med en af dine venner - og at dine venner nu ved, at jeg ikke er frisk på at blive taget i røven? Hvordan synes du selv, det lyder??

47. "Jeg har engang været hos en luder"

Kvinder synes, at mænd, der går til en prostitueret, er sølle, taberagtige og meget usexede. Hvis du har betalt for sex, så hold det for dig selv. 

48. "Du er pæn"

Du må kalde en kvinde for smuk, lækker, sexet, fræk og gudindeagtig. Men ikke pæn. Det er noget, små piger og gamle damer er.

49. "Vil du i bad først?"

Kvinder lugter ikke, de sveder ikke, og de vil slet ikke dyrke sex med dig, hvis du hentyder til, at de gør. 

50. "Du ser så anderledes ud uden makeup"

Kvinder bruger oceaner af tid og penge på at se naturligt smukke ud. "Anderledes uden makeup" hører vi som "pivgrimme uden makeup". Men det var måske også det, du mente?

ANNONCE
Del

Seneste nyt