Anmeldelse af The Martian: Matt Damon er helt alene på Mars i overvældende, visuel blockbuster

Er The Martian Ridley Scotts genfødsel, eller er der igen tale om en meningsløs omgang sci-fi à la Promethues? Få svaret her.

Skrevet af M!

| Film
| 3,8K

Originaltitel: The Martian
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende: Matt Damon, Jessica Chastain, Sean Bean med flere
Spilletid: 141 minutter
Premiere: 08/10

4/6

Vi kan vist alle være enige om, at Ridley Scott ikke har begået noget nævneværdigt siden Gladiator. Jovist, Black Hawk Down, American Gangster og Body og Lies var da nogle udmærkede film, men der er stadig langt op til Scotts 80'er-mesterværker Alien og Blade Runner. Ikke engang hans tilbagevenden til sci-fi-genren med 2012s Prometheus var en succes. Tværtimod. Den film startede så godt, men sluttede forfærdeligt. Så det er altid med en vis skepsis, at undertegnede går ind og ser en Ridley Scott-film. Men endelig! ENDELIG har Scott genfundet en snert af sig selv. For The Martian er hans bedste film i årevis.

Vi befinder os på Mars i en nær fremtid, hvor et bemandet rumskib er på mission. En voldsom storm opstår, og løse vragdele slår astronaut Mark Watney (Matt Damon) om kuld. Mandskabet forlader planeten i den tro, at Watney er død. Men det er han bare ikke. Han vågner nemlig, da stormen har lagt sig, og indser, at han er helt alene på den røde planet.

ANNONCE

Hjemme på jorden - 225 millioner km væk - afholdes der mindehøjtidelighed for Watney, alt imens han kæmper for at holde sig i live på Mars. Provianten er begrænset, og han må derfor ty til sin viden, han har, som botaniker for at overleve. Samtidig prøver han at finde ud af, hvordan han skal få kontakt til NASA. En ting, der lykkedes til sidst, og som gør rumfartsorganisationen helt paf. Et andet sted i rummet flyver resten af besætninge rundt. De præges af skyld, og da NASA forsinket overbringer dem nyheden, planlægger de at hente ham hjem, selvom det vil betyde yderligere tre år i rummet og med høj risiko for ikke at klare det.

The Martian er baseret på Andy Weirs bestseller af samme navn og er en klassisk survival-historie. Men hvor Prometheus knækkede halvvejs, formår The Martian at bevare en fin balance hele vejen igennem. Matt Damon (Good Will Hunting, Invictus) er helt ok som Mark Watney, men man savner dog, at han formår at tage ensomheden og isolationen til sig, som eksempelvis Sam Rockwell var så god til i den fremragende Moon fra 2009. I birollerne ses blandt andet Jessica Chastain (Zero Dark Thirty), Sean Bean (Game of Thrones) og Kate Mara (House of Cards), der alle er ganske solide. Det er dog nok ikke her Oscar-feltet skal findes.

ANNONCE

Anmeldelse af The Martian: Matt Damon er helt alene på Mars i overvældende, visuel blockbuster

Derimod kan vi nok godt forvente, at The Martian kan hive et par gyldne statuetter hjem i de visuelle kategorier. For hold da op! Du troede, at Gravity og Interstellar satte barren for, hvor realistisk en film kunne indkapsle en rejse i rummet, men The Martian er helt på højde med disse og er vanvittigt overvældende - både hvad angår effekter og fotografering.

Ridley Scott har dog en tendens til at blive lidt for kvalm og Hollywoodsk til tider, og i The Martian er der da også tåkrummende, unødvendige WTF-øjeblikke, som da Kate Maras karakter kysser en af de andre astronauter uden på rumdragten, eller da hele filmens cast præsenteres i filmens credits. Det er dog øjeblikke, som du glemmer, at også både Gravity og Interstellar havde flere af. Film, som du altså ikke kan undgå at sammenligne The Martian med. Det er måske bare det, der kendetegner nutidens blockbuster-film, og det tager ikke underholdsværdien fra Scotts film. Tværtimod, fristes man til at sige.

The Martians handling er ligetil uden alle Interstellars metafysiske, emotionelle fælder, som i undertegnedes optik blev lige lovlig indviklede og abstrakte. Det her er ren og skær underholdning.

Når det så er sagt, mangler filmen dog lidt af Gravitys nerve og intensitet - måske lige på nær redningsaktionen til sidst i filmen - som gjorde den til en vaskeægte blockbuster-nyklassiker. Men det giver håb for 77-årige Scotts få fremtidige film, han måtte have tilbage.

ANNONCE