Dave Bautista lægger Drax-rollen på hylden efter Guardians of the Galaxy vol. 3
Den 54-årige skuespiller er færdig med Drax efter trilogien.
Dave Bautista har bekræftet i et interview, at han lægger rollen som Drax the Destroyer på hylden efter Guardians of the Galaxy vol. 3.
Han fortalte i interviewet, at det er sværere og sværere for ham at filme de topløse scener med Drax - han siger det med et smil, da det jo er forventet, at han skal være en ordentlig bøf til rollen.
Bautista føler også, at historien er fuldendt nu - og kan fortæller, at James Gunn er færdig efter Guardians 3, og 'når han er færdig, så er jeg færdig'.
Det kan måske vise sig at være en god ting for den tidligere wrestler, da han har haft svært ved at få både filmfolk og fans til at acceptere, at han gerne vil være en seriøs skuespiller og ikke bare den store bøf i filmen.
Bautista spiller Drax en sidste gang i Guardians of the Galaxy vol. 3, når filmen lander på markedet helt ude i 2023.