De 10 største VM-skandaler

I 1978 kom det store VM-show til Argentina, der dengang blev styret af diktatoren og lederen af den argentinske militærjunta, Jorge Rafael Videla. Han stod i spidsen for et styre, der indespærrede og torturerede tusindvis af politiske modstander, og i det nærliggende fængsel kunne fangerne høre jublen, da Argentina på Estadio Monumental i Buenos Aires besejrede Holland i en brutalt spillet finale.

Blodet flød efter et hav af grove frispark fra begge hold, og især argentinerne benyttede sig konstant af film og andre usportslige kneb. Da holdet kom foran i den forlængede spilletid, begyndte de argentinske spillere konsekvent at gribe bolden med hænderne og sparke den væk, uden at dommer Sergio Gonella uddelte et eneste gult kort.

Tidligere i turneringen følte Brasilien sig snydt og bedraget efter en af de mest omdiskuterede kampe i VM-historien. I mellemspillet skulle Argentina vinde med mindst fire mål over Peru for at kvalificere sig til finalen på bekostning af Brasilien, og et ellers stærkt peruansk forsvar faldt fuldstændigt sammen, så Argentina kunne vinde 6-0. Dagen efter blev Perus landshold på vej ud til lufthavnen tiljublet af argentinske fans.

VM i Italien i 1934 var Benito Mussolinis VM. Fra første dag overtog den fascistiske diktator kontrollen med slutrunden. Han udpegede personligt de dommere, der skulle dømme Italiens kampe, og de takkede for tilliden ved at dømme Italiens vej. Kvartfinalen mod Spanien sluttede 1-1, og i omkampen 24 timer senere kunne 7 af de 11 startende spanske spillere ikke deltage på grund af skader.

I semifinalen mod det stærke østrigske landshold 'Das Wunderteam' pegede Mussolini på den 28-årige svensker Anders Eklind som dommer. Han bragte sig selv i fokus, da han på et tidspunkt blandede sig i spillet ved at heade en bold hen til en italiener.

Mussolini var begejstret, så Eklind fik genvalg til finalen mod Tjekkoslovakiet. Inden kampen var Eklind forbi Mussolinis loge, og fra banens midte fascisthilste dommertrioen lige inden kampstart på Mussolini. Italien vandt finalen og kunne efterfølgende løfte Coppe Del Duce, der var blevet fremstillet på ordre fra diktatoren og var dobbelt så stor som det officielle Rules Rimet-trofæ.

Kampen mellem værtsnationen Chile og Italien i 1962 bliver regnet som den mest voldelige i VM-historien. Året forinden var Chile blevet ramt af verdens til dato kraftigste jordskælv. To italienske journalister var dog ikke imponeret af genopbygningen, og de sendte artikler hjem til Italien, hvor Chile blev beskrevet som et tilbagestående land befolket af ludere og lommetyve. Det kom den chilenske befolkning for øre, og de blev rasende. 

Kampens første grove frispark kom efter tre boldberøringer, og da der var spillet otte minutter blev italieneren Giorgio Ferrini udvist. Han nægtede at forlade banen, og til sidst måtte politiet og militæret indtage grønsvaren for at indfange den rasende italiener. Den chilenske målsluger Leonel Sanchez bankede ustraffet Mario David i græsset med en knytnæve, og David tog minutter senere revanche ved at tackle Sanchez i hovedet og blev udvist. Chile vandt kampen 2-0, og slagsmålene fortsatte også efter, at kampen var fløjtet af.

Tyskland har altid været det hold, som alle andre elsker at hade. Meget hænger sammen med tyskernes opførsel ved slutrunden i 1982.

 To episoder gjorde, at Vesttyskland blev lagt for had. I det indledende gruppespil blev de afsluttende kampe ikke afviklet samtidig, som i dag. Algeriet havde kurs mod avancement, men Algeriet ville blive fortrængt af både Tyskland og Østrig, hvis den afsluttende kamp mellem de to nabonationer endte med en smal tysk sejr. Og det var lige nøjagtig sådan, det gik. Tyskland bragte sig foran kort inde i første halvleg, og siden skete der absolut intet i resten af kampen. 

I semifinalen indtraf den anden episode. Tyskland spillede mod Frankrig, og på et tidspunkt blev franske Patrick Battiston spillet alene igennem, og tyskernes målmand, Harald Schumacher, stoppede franskmanden på ishockeymaner med en brutal kropstackling. Bevidstløs blev Battiston båret fra banen, mens Schumacher med sit kropssprog signalerede, at han var fuldstændig ligeglad. 

Argentinske Diego Maradona er personificeringen af VM's gode og onde sider. Fire minutter før, han scorer VM-historiens bedste mål efter en legendarisk dribletur, er han ophavsmand til en skandaløs scoring med hånden.

Scenen er kvartfinalen mod England i 1986 i Mexico. Bolden kommer flyvende i en bue ind mod den engelske målmand Peter Shilton, da lille Maradona stiger til vejrs, og med sin venstre hånd banker han med knyttet næve bolden i mål. Et hurtigt blik ud mod linjevogteren forsikrer Maradona om, at hans forbrydelse ikke er blevet opdaget, og han jubler skamløst foran de 114.000 tilskuere på Azteca Stadion. Bagefter ville Maradona ikke indrømme, at han havde brugt hånden, men forklarede i stedet, at det var guds hånd.

I en i øvrigt ret trist slutrunde var det skandaløse højdepunkt, da hollandske Frank Rijkaard fuldstændig gik fra snøvsen i ottendedelsfinalen mod Tyskland. 

Efter at have fået et gult kort for et frispark på Rudi Völler spytter han i den krølhårede tyskers lokker. Kort efter ryger de to spillere igen i infight og bliver begge udvist. På vej ud af banen sender Rijkaard endnu en spytklat i nakken på Völler. Tyskeren modstår fristelsen til at revanchere sig på stadion, hvor alverdens tv-kameraer er til stede, men venter med at konfrontere Rijkaard, indtil de to spillere befinder sig i gangene under San Siro Stadion.

Spytte-episoden var med til at koge op under et af fodboldverdenens største fjendskaber - det mellem Tyskland og Holland.

Der var ekstremt høje forventninger til Colombias præstationer ved VM i 1994. Holdet havde vundet den sydamerikanske kvalifikationsturnering efter blandt andet en 5-0-sejr over Argentina i Buenos Aires. Men alligevel gik alt galt.

Sportsligt blev turneringen en tragedie for det sydamerikanske mandskab, der trods profiler på holdet som Carlos Valderrama, René Higuita og Faustino Asprilla ikke drev det videre end til en sidsteplads i sin VM-gruppe. Men den største af alle tragedier overgik holdets forsvarsspiller Andrés Escobar.

Den stærke forsvarsspiller scorede VM-slutrundens eneste selvmål, da Colombia tabte til USA, og billedet af en rystet Escobar liggende på græsset efter selvmålet var et af de sidste billeder, verden skulle se af ham. Seks dage senere blev han myrdet. Mejet ned af 12 skud uden for Restaurant El Indio i Medellin efter et skænderi med en fodboldfan. 

Ronaldo fra Brasilien mødte op til slutrunden i Frankrig som verdens ubestridt bedste spiller. Dermed var han også under et kæmpe pres, og det pres blev tungere og tungere, som turneringen skred frem. På dagen for finalen mod Frankrig brød Ronaldo sammen på det brasilianske spillerhotel med et epileptisk anfald. Hele hans krop rystede, og fråden væltede ud af munden på ham. Han blev fragtet til en lægeklinik, da resten af holdet satte kursen mod Stade de France til finalen. I den første holdopstilling var Ronaldos navn ikke med, og han var erstattet af angrebskollegaen Edmundo. Men pludselig dukkede Ronaldo op, og en ny holdopstilling med hans navn blev omdelt.

Men han skulle aldrig have spillet finalen, som Frankrig vandt sikkert med 3-0. Han var syg og afkræftet og så fuldstændig desorienteret ud.

Den brasilianske landstræner, Mario Zagallo, har siden sagt, at han frygtede reaktionen fra Brasilien, hvis han havde sat stjernen på bænken. Rygterne ville også vide, at Ronaldos sponsor, Nike, var på besøg i omklædningsrummet for at kræve Ronaldo på banen, men det er aldrig blevet bevist.

Det sydkoreanske mandskab ved slutrunden i 2002 blev bakket op af et hjemmepublikum, der mentalt befandt sig et sted mellem entusiasme og fanatisme. 

Sensationelt klarede holdet sig helt til semifinalen, men det skete kun, fordi holdet også blev bakket op af dommerne. Det er ikke bevist, at dommerne i ottendedelsfinalen mod Italien og kvartfinalen mod Spanien modtog bestikkelse, men det er svært at forestille sig andet - så ensidigt blev der dømt til hjemmeholdets fordel. Mod Italien underkendte den colombianske dommer Byron Moreno fejlagtigt et italiensk mål for offside, og da Francesco Totti blev nedlagt i straffesparksfeltet, dømte Moreno for film og udviste Totti.

I øvrigt fik Moreno to måneder senere 20 spilledages karantæne da han i en colombiansk ligakamp lagde 13 minutter til kampen, så hjemmeholdet fra Quito nåede både at udligne og score sejrsmålet.

I kampen mod Spaniens var det egypteren Gamal Ghandour og hans linjevogtere fra Uganda og Trinidad, der stod fadder til nogle vanvittige afgørelser. To helt regulære spanske mål blev annulleret, og bagefter måtte FIFA-præsident Sepp Blatter love, at dommere fremover skulle udvælges ud fra kvalifikationer og ikke geografiske hensyn.

Med sit flegmatiske udtryk og elegante spillestil har det været svært at kategorisere Zinedine Zidane som en voldelig spiller. Men det var ikke helt tilfældigt, at hans afsluttende sin lange karriere med en voldshandling, da han i VM-finalen i 2006 stangede Marco Materazzi i brystet og blev udvist. 

Det var Zidanes 14. udvisning i karrieren, og kun to af dem var for 'almindelige' frispark. I 1993 blev Zidane eksempelvis udvist i en klubkamp for at slå landsholdskammeraten Marcel Desailly i hovedet med en knytnæve, og på vej mod Frankrigs VM-titel i 1998-slutrunden måtte Zidane sidde udenfor i to kampe, efter han bevidst havde trådt en modstander fra Saudi-Arabien på hoften.

Årsagen til overfaldet på evigt provokerende og ofte voldelige Materazzi skal findes i en kommentar om Zidanes søster.