Magasinet M!

Kampen om tv-tronen

Engang var amerikanske talkshows domineret af de to giganter - og rivaler - David Letterman og Jay Leno, men unge stjerner truer kongerne, og måske er der et tronskifte på vej.

Kampen om tv-tronen
Leno vs. Letterman

Den store amerikanske talkshow-krigstartede for alvor i 1991. Efter 30 år i spidsen for The Tonight Show meddelte legenden Johnny Carson, at han ville gå på pension året efter. Der var reelt kun to kandidater til at overtage jobbet: Jay Leno og David Letterma, som var gode komikere. De fleste - inklusiv David Letterman - forventede, at jobbet ville gå til David Letterman, der på det tidspunkt var vært for Late Night with David Latterman, der blev sendt umiddelbart efter The Tonight Show på samme kanal. men efter lange intrige-fyldte forhandlinger, der var så bitre, at der både er skrevet bøger og lavet film om det, gik tjansen til Jay Leno. En rasende David Letterman forlod NBC og skiftede til CBS, hvor han fik the Late Show - der blev sendt på samme tidspunkt som Lebos show. Krigen og kampen om seerne var indædt.

En af dem, der fulgte slaget tæt, var Oliver Zahle.
"På det tidspunkt var Letterman og Leno ligesom Star Trek vs. Starwars eller Pepsi vs. Coca Cola. Enten var man til det ene eller det andet. Jeg var klart mest til Letterman, og hvis jeg mødte nogen, der bedre kunne lide Leno, blev jeg sådan lidt: 'Så har vi ikke mere at tale om'," siger Oliver Zahle, der bl.a. har været idemand og manuskriptforfatter på danske talkshows som Berthelsen - DR2's talkshow og De Uaktuelle Nyheder.

"Leno var altid så jovial og pæn og høflig. Han lænede sig altid frem og rørte ved gæstens stol. Letterman er tilbagelænet, og det er altid spændende, hvordan den, der skal være gæst klarer sig hos ham. Kan de matche den ræv, der sidder bag øret på Letterman? Der er tit noget i Lettermans shows, jeg har lyst til at tale med mine venner om dagen efter, mens Lenos mere bare var tid, der gik. Lettermans show er i det hele taget mere sjovt og anarkistisk og fyldt med idéer, der nogle gange er åndssvage og nogle gange helt geniale." Oliver Zahle og Mikael Bertelsen var på studietur til USA, mens de udviklede Berthelsen - DR2's talkshow:

"Vi blev bestemt inspireret af Letterman. Vi var publikum til et af hans shows på et tidspunkt, og vi bed meget mærke i, at der var en kæmpe stolthed blandt alle ansatte over showet. Og en stor respekt for publikum, hvor man andre steder mere bare betragtes som kvæg, der skal ind og ud. Letterman varmede bl.a. selv op, hvor der ellers næsten altid er en publikumsopvarmer til den slags, så værten først kommer på, når kameraerne bliver tændt. Det forsøgte vi at tage med os til Berthelsen. At det virkelig skulle være noget særligt at være med til. Alle - også kameramændene - havde smoking på, når vi optog, og efter showet stod Michael og jeg i døren, gav hånd og sagde 'Tak fordi I kom' til alle. Selve formatet blev vi også inspireret af. Vi lavede ikke et eller andet crazy koncept, hvor folk blev interviewet i en jacuzzi eller sådan noget.Viville have, at indholdet skulle bære det. Lettermans show ligner jo også alle de andre talkshow i formatet, men man ser det, fordi han får det til at fungere."

ANNONCE
Kampen om tv-tronen

Det drejer sig om millioner. Mange millioner. Millioner af seere, millioner af dollar i reklameindtægter og millioner af følgere på de sociale medier. Amerikanske late night-talkshows er big business, hvor alle kæmper om at komme til at sidde på tronen som USA's talkshow-konge.

I mange år var der reelt kun to mænd, der kæmpede om magten: Jay Leno fra Tonight Show i Californien og David Letterman fra Late Show i New York. Men de seneste år er der kommet nye ærgerrige kronprinser til - med kendte venner, nye idéer og en sikker evne til at bruge de sociale medier. En af dem har oven i købet sat sig på en af de to tungeste poster i amerikansk aften-tv, da 63-årige Jay Leno abdicerede fra Tonight Show i februar og overlod tronstolen til den 24 år yngre Jimmy Fallon. Men det vender vi tilbage til.

Den store amerikanske talkshow-krig startede for alvor i 1991. Efter 30 år i spidsen for The Tonight Show meddelte tv-legenden Johnny Carson, at han ville gå på pension året efter. Der var reelt kun to kandidater til at overtage jobbet: Jay Leno og David Letterman, som var gode venner og havde optrådt sammen som unge håbefulde komikere. De fleste - inklusive David Letterman - forventede, at jobbet ville gå til David Letterman, der på det tidspunkt var vært for Late Night with David Letterman, der blev sendt umiddelbart efter The Tonight Show på samme kanal. Men efter lange og intrige-fyldte forhandlinger, der var så bitre, at der både er skrevet bøger og lavet film om det, gik tjansen til Jay Leno. En rasende David Letterman forlod NBC og skiftede til CBS, hvor han fik Late Show - der blev sendt på samme tidspunkt som Lenos show. Krigen og kampen om seerne var indædt.

ANNONCE
Kampen om tv-tronen
Krigen eskalerer

Begyndelsen af 2000-tallet markerede også begyndelsen til enden for det etablerede kongedømme, hvor Leno og Letterman var de eneste, der var værd at tale om. I timen umiddelbart efter Lenos show huserede den rødhårede komiker Conan O'Brien med sit Late Night with Conan O'Brien, der var langt mere absurd og eksperimenterende end både Lenos og Lettermans show. Blandt de dengang ukendte manuskriptforfattere var bl.a. komikeren Louis C.K. og Bob Odenkirk, der nu er mest kendt for sin rolle som advokaten Saul Goodman i Breaking Bad. O'Brien havde både gode seertal og gode ratings. Da hans kontrakt nærmede sig udløb, begyndte alle tv-stationer at vise interesse for ham - Fox tilbød for eksempel en syvdobling af O'Briens løn fra 3 til 21 millioner dollar om året. NBC-cheferne blev nervøse og meddelte O'Brien, at han kunne overtage Lenos show i 2009. Det løfte udviklede sig til en katastrofeforstationen. Jay Leno var ikke specielt begejstret for udsigten til at blive losset ud af sit eget show og begyndte dels at lave utallige jokes om sin egen tv-station i sine monologer og dels mere eller mindre åbenlyst at forhandle med andre tv-stationer - i særdeleshed ABC var meget interesseret. NBC løste - troede de - problemet ved at lade Conan O'Brien få Lenos show og så give veteranen sit eget nye program, The Jay Leno Show.

Da seertallene på både O'Brien og Lenos show ikke var tilfredsstillende, gik NBC-bosserne imidlertid endnu engang i panik og efter lang tids indædte og særdeles offentlige forhandlinger endte balladen med, at Leno fik Tonight Show tilbage, og en skuffet O'Brien forlod stationen med 45 millioner dollar i erstatning for en brudt kontrakt.

ANNONCE
Kampen om tv-tronen
Nye tider

I det hele taget blev det mere og mere uklart, hvem der var den største stjerne på late night-himlen. På ABC blev Jimmy Kimmel mere og mere populær med sit Jimmy Kimmel Live!, og Kimmel blev som en af de første også ekstremt populær på de sociale medier. Hans daværende kæreste Sarah Silverman præsenterede musikvideoen I'm Fucking Matt Damon midt i et show, og det gav ikke bare fantastiske ratings, men fik også internettet til at gå amok. Videoen blev vist millioner af gange på YouTube, og serverne var ved at koge over, da Kimmel præsenterede sit svar på svineren: Musikvideoen I'm Fucking Ben Affleck, som udover Affleck (iført en art latexbluse) også talte Robin Williams, Brad Pitt, Cameron Diaz, Harrison Ford og i det hele taget en stjerneparade, der ikke var set magen siden We Are The World-støttesangen.

Samtidig på NBC havde det tidligere Saturday Night Live-medlem Jimmy Fallon overtaget Conan O'Briens stol og optrådte bl.a. med knivskarpe musikalske parodier af Neil Young og Eddie Vedder. Og fik de sociale medier til at gå kollektivt amok over f.eks. videoerne The History of Rap med sin celebrity-ven Justin Timberlake.

"Især Jimmy Fallon har sat nye standarder for, hvad en talk show-vært kan. Der er to ting, der adskiller ham fra de fleste andre: Han kan synge, han kan danse, han kan spille skuespil og får dermed et lag mere," siger den tidligere TV 2-boss Keld Reinicke, der har fulgt det amerikanske tv-marked tæt i mange år.
"Og samtidig har han virkelig forstået at udnytte de nye medier. Fallon har masser af fans, som aldrig har set hans show i fjernsynet, men har set klip på YouTube. Samtidig er han villig til at give meget mere af sig selv end de gamle værter - da han fik en datter, lagde han f.eks. et billede på Facebook med det samme. Han er et kæmpe brand på alle platforme, og det har en stor værdi, når der skal sælges reklamer på NBC," siger Reinicke.

ANNONCE
Kampen om tv-tronen
Fremtidens stjerner

Keld Reinicke vurderer også, at der reelt kun var én oplagt kandidat til at blive den kun sjette vært på Tonight Show siden 1954, da Jay Leno i februar endelig - denne gang for alvor - forlod programmet efter 22 sæsoner.
Til gengæld bliver det højst interessant at se, hvem der overtager David Lettermans stol, når han går på pension. Lettermans kontrakt udløber næste år, og på det tidspunkt er han 67 og kan se tilbage på flere end 4.000 afsnit af Late Show, 67 Emmy-nomineringer og rekorden som den længst siddende talkshow-vært i samme program i USA's historie.

Keld Reinicke siger:
"Jeg tror mest på Jimmy Kimmel lige nu. Han er ekstremt dygtig, og de kendte kan godt lide ham, hvilket man endelig ikke skal undervurdere som magtfaktor. Til gengæld er han ikke helt så folkelige som Fallon, og så har han altså kun halvt så mange seere i øjeblikket".

Han fortsætter:
"Conan O'Brien tror jeg ikke rigtigt så meget på. Jeg kan godt lide ham, men han har ikke rigtigt flyttet sig. Han er ikke helt så gammeldags som Leno og Letterman, men heller ikke så moderne som Kimmel og Fallon. Og så bliver hans show sendt på TBS, som er en kabelkanal, så det sætter sine begrænsninger på, hvor mange seere han kan få. Generelt er det i de meget sene talkshows, at morgendagens stjerner kan gemme sig. Jeg tror for eksempel, at Seth Meyers fra Late Late Show har en stor fremtid."
Lige nu er Jimmy Fallon den nye konge. Men tronen kan når som helst begynde at vakle.

ANNONCE
Kampen om tv-tronen
Så meget tjener de

Sådan står det til med lønsedlerne hos talk show-værterne ifølge magasinet TV Guides årlige undersøgelse.

Jon Stewart
Årsløn: 25-30 millioner dollar/135-160 millioner kr.

David Letterman
Årsløn: 20 millioner dollar/108 millioner kr.

(Ifølge erhvervsmagasinet Forbes er Lettermans reele indtægt omtrent det dobbelte på grund af hans produktionsselskab, der bl.a. producerer både The Late Show og The Late Late Show og har rettighederne til komedieserien Alle elsker Raymond.)

Conan O'Brien
Årsløn: 12 millioner dollar/65 millioner kr.

Jimmy Fallon
Årsløn: 11 millioner dollar/59 millioner kr.

(De 11 millioner var hans årsløn på The Late Show With Jimmy Fallon. Det er uvist, hvad han tjener på The Tonight Show, men han er næppe gået ned i løn?)

Jimmy Kimmel
Årsløn: 10 millioner dollar/54 millioner kr.

Craig Ferguson
Årsløn: 8 millioner dollar/43 millioner kr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce