Magasinet M!

Mænd med disse blodtyper har de største problemer med at få den op at stå

Faktisk er der tale om over halvdelen af Danmarks befolkning.

Mange danske mænd oplever problemer i soveværelset. Det kan være på grund af alderdom, fedme eller sygdomme som diabetes. Men nu har forskere opdaget en anden - noget overraskende - synder til, hvorfor der er så mange, der ikke kan performe; nemlig deres blodtype.

Et nyt studie foretaget af forskere på Ordu University i Tyrkiet viser nemlig, at mænd med blodtype A, B eller AB er op til fire gange mere tilbøjelige til at lide af impotens - eller erektil dysfunktion, som det også hedder - end mænd med blodtype 0. 

Det skriver avisen Daily Mail.

I forhold til den danske befolkning svarer det til, at over halvdelen af vores lille lands mænd har større sandsynlighed for at lide af impotens, da hele 59 procent af befolkningen ifølge bloddonor.dk enten har blodtype A, B eller AB RhD negativ og positiv. 41 procent har blodtype 0.

40+ rammes hårdt

Forskerne, som står bag undersøgelsen, siger desuden, at fundene støtter op om tidligere forskning, der har vist, at blodtypen også påvirker risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

Tidligere studier har påvist, at mere end en tredjedel af alle mænd over 40 er ramt af impotens. Og selvom eksempelvis Viagra har revolutioneret muligheden for behandling, er det ikke en hjælp for ca. 30 procent af disse mænd.

Indtil nu har læger ment, at sundhedsrelaterede faktorer som eksempelvis rygning, fedme og et for højt blodtryk har være det, der triggede impotensen. Men de tyrkiske forskeres resultater antyder altså noget helt andet.

ANNONCE
Pixabay - Mænd med disse blodtyper har de største problemer med at få den op at stå Pixabay

I studiet, der er blevet udgivet i Archives of Italian Urology and Andrology, rekrutterede forskerne 350 mænd i 60'erne og inddelte dem i to grupper i forhold til, om de havde problemer med at få eller bevare en erektion. Hver mand fik taget en blodprøve for at se, hvilken blodtype de havde.

Her kunne blodtyperne så afsløre, at mænd med type A, B eller AB var tre eller fire gange mere tilbøjelige til at floppe i soveværelset end de mænd med blodtype 0. Kun 16 procent af 0'erne havde problemer med at få den op at stå sammenlignet med 42 procent af A'erne.

Selv da forskerne tog højde for, om mændene røg eller havde for højt blodtryk, var forskellene stadig mærkbare. Det står ikke klart, hvordan ens blodtype kan påvirke præstationen på lagnerne, men teorien om, at det kan påvirke ens helbred opstod for næsten 100 år siden.

Siden da har studier hævdet, at blodtypen kan bestemme risikoen for flere lidelser inklusive hjertekarsygdomme, kræft, barnløshed og mavesår.

Eksempelvis findes hjerteproblemer i meget mindre grad hos mænd med blodtype 0. En teori er her, at folk med blodtype 0 har en lavere genetisk risiko for at pådrage sig sygdomme. Forskning har vist, at de eksempelvis har mindre sandsynlighed for at have et alt for højt - og derved farligt - kolesterolniveau, som skader blodtilstrømningen til både genitalierne og hjertet.

Det nye studie er ifølge de tyrkiske forskere det første, der viser, at der er et forhold mellem impotens og mænds blodtyper.

ANNONCE
Del

Seneste nyt