Magasinet M!

Ralph Macchio: Vi har planer om Cobra Kai op til 6 sæsoner

Og vi siger ja tak!

Hvis du er i gang med at binge Cobra Kai sæson 3, som netop er landet på Netflix, så ved du også, at serien har så meget energi og potentiale, at de langt fra er færdige med universet.

Selve universet følger Karate Kid-stjernerne fra 80'erne i voksenlivet, hvor deres rivalisering stadig nager og spreder ringe gennem deres elever på deres respektive karateskoler.

Vi ved allerede, at Netflix har forlænget serien med en 4. sæson, allerede inden sæson 3 fik premiere.

Men nu lyder det lidt som om, at Cobra Kai vil fortsætte i op til seks sæsoner!

I et interview fortæller Karate Kid-legenden Ralph Macchio, at de har langsigtede planer:

"Manuskriptforfatterne har altid haft seks sæsoner i hovedet, i forhold til hvor historien kan bevæge sig hen. Så det burde blive en aktualitet, når timingen er der. Du vil ikke blive til festen længere, end du er velkommen til, men fans elsker det, og der er mange flere historier at hente. Så længe vi får lov til det, så er Billy (William Zabka, red.) og jeg klar."

Og så længe de holder det benhårde niveau på underholdningen - sign us up!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce