Magasinet M!

Verdens mærkeligste fest: By fejrer "Frossen Død Fyr"-festivalen

Hvert år bliver en stor fest skudt igang i en lille amerikansk by. Årsagen? En død frossen mand som ligger i et skur.

Verdens mærkeligste fest: By fejrer "Frossen Død Fyr"-festivalen

Du kender selvfølgelig musikfestivaler såsom Roskilde Festival, Northside, Tinderbox, Glastonbury, Spot og så videre.

Der er selvfølgelig også festivaler, hvor man fejrer vin og øl - såsom Oktoberfest - ja, festivaler kommer i mange former.

Men ingen kommer i samme form som 'Frozen Dead Guy'-festivalen i den amerikanske by Nederland i Colorado.

'Frozen Dead Guy' (Frossen død fyr)-festivalen sker hvert år i den lille by, hvor man fejrer den norske indbygger Bredo Morstoel, som døde i 1989.

Hans barnebarn, Trygve Bauge, fik nemlig den pudsige idé, at nedfryse bedstefarens lig, så han en dag kunne blive tøet op og vækket til live. Men han skulle ikke installeres på de normale faciliteter for den slags.

Nope.  

Trygve byggede nemlig et skur lidt uden for byen, hvor hans bedstefar blev lagt i en sarkofag og en  tilsynsmand hver anden uge smide is på kisten, så den forbliver frossen.

Det er siden blevet lidt af et fænomen i byen, hvor man altså fejrer det lig, som ligger på køl i et skur lidt uden for byen. Og det er lidt af en fest.

15.000 mennesker kommer hvert år til festen, som i år fejres i marts.

Der sker en masse ting under festivalen. Der er selvfølgelig øltelte med musik. Kisteræs. Parade med biler og kostumer, frosne t-shirt konkurrencer (wtf?) og springkonkurrencer i det iskolde vintervand.

Men sjovt ser det fandme ud.

Tjek bare den her reportage fra festen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce