Magasinet M!

Michael Jacksons nevø vil lave en dokumentar som modsvar til Leaving Neverland

I kølvandet på HBOs ubehagelige dokumentar.

Folk er i fuld gang med at diskutere dokumentaren, Leaving Neverland, som dykker ned i forholdet mellem popstjernen Michael Jackson og de to daværende børnedansere Wade Robson og James Safechuck.

I dokumentaren fortæller de to nu voksne mænd, hvordan de blev misbrugt som børn af MJ, og hele verden er lige nu i gang med at beslutte sig for, hvorvidt vi skal se dette som det endegyldige bevis, eller om vi skal tro, at de to mænd lyver for at udnytte opmærksomheden og få penge ud af det.

Uanset hvad, så er det en vanvittig dokumentar, som virkelig er ubehagelig.

Og det synes Michael Jacksons nevø, Taj Jackson, også. 

Han vil nemlig lave en modsvarende dokumentar, som skiller Leaving Neverland fra hinanden og desuden går i detaljer med, hvordan Jacksons retssager gik. 

I et interview med NME fortalte han:

"Jeg starter med 1993-beskyldningerne, da det var her, det hele startede."

Herefter vil han forklare, hvorfor MJ lavede aftaler uden for retssalen med anklagerne. Det vil derfor ikke være et forsødet billede af ham, men derimod et forsøg på at vise alle de ting, som er sket for ham - råt for usødet. 

Taj håber på at kunne snakke med de folk, som har anklaget MJ for seksuel krænkelse for at få nogle krydsspørgsmål i spil.

Det kunne blive en ret interessant dokumentar!

ANNONCE
Del

Seneste nyt