Magasinet M!

Det kan du glæde dig til i Making a Murderer sæson 2

En spoiler-fri beskrivelse af vores smugkig!

Vi nærmer os snart det næste kapitel af Netflix’ enormt populære dokumentariske serie, Making a Murderer, hvor man følger sagen om mordet på Theresa Halbach og retssagen med de mulige gerningsmænd Steven Avery og Brendan Dassey.

Vi har fået et smugkig på de første afsnit af det nye kapitel, og vi har sat et par få ord på, hvad du kan forvente af sæson 2.

Den er spoiler-fri!

ANNONCE
Det kan du glæde dig til i Making a Murderer sæson 2

Hele sagen får en overhaling

Avery-familien har hevet det tunge skyts ind i form af den benhårde advokat, Kathleen Zellner, som specialiserer sig i sager, hvor der er mistanke om forkerte domsafsigelser. Hvis der er nogen, som skulle kunne få sat lidt kurre på tråden i forhold til den benhårde domsafsigelse, så burde det være Zellner.

Hun er typen, der vender og drejer hver eneste sten - hun sætter sig i offerets såvel som den potentielle morders sted for at forstå hele grundlaget, tankegangen og den potentielle forbindelse mellem Avery og Halbach - eller manglen på samme.

Kathleen er den benhårde type - hyrer du hende, så forvent, at hvis du er skyldig, så finder hun flere beviser, end anklagerne nogensinde har kunnet, og omvendt.

ANNONCE
Det kan du glæde dig til i Making a Murderer sæson 2

Kortere tidsperiode, mindre spænding?

Den første sæson spillede på en historie, der spændte over flere årtier, hvilket gjorde, at hvert af de 10 afsnit var utroligt tætpakket med indhold, materiale og spænding.

I sæson 2 har vi en kortere periode, hvor Zellner forsøger at få domstole til at åbne op for en ny retssag via hendes arbejde med at ruinere anklagernes beviser.

Ud fra de første afsnit er det svært at vurdere, hvorvidt spændingen bliver mindre intens, men der danner sig et mønster, som peger i en retning af, at vi får et meget ‘koncentreret’ materiale - her går man meget nørdet ned i det, laver en form for ‘mythbuster’ på programmet og rekonstruerer tingene ned til mindste detalje.

Det bygger en del på indicier, men Zellner laver rekonstruktioner og nedbryder anklagernes argumenter for øjnene af os. Programmet peger stadigvæk i en retning, at der sket noget mystisk i retssagen, som ikke er gået efter bogen.

ANNONCE
Det kan du glæde dig til i Making a Murderer sæson 2

Nyt materiale, nye interviews

Serien hiver flere interviews ind i puljen, hvor man får flere synspunkter i sagen - og her især den massive reaktion, som borgere har haft på serien. Vi ser optagelser af folk, som demonstrerer både for og imod hændelserne sket for Dassey og Avery.

Folk går helt i selvsving, og serien illustrerer den enorme opmærksomhed serien fik verden over - det blev nærmest en helt kultisk status i folks dagligdag. Og så kommer der nye nøglepersoner i spil - dem må du selv vente med at se!

ANNONCE
Det kan du glæde dig til i Making a Murderer sæson 2

Hvordan er livet for familien Avery?

Manges vigtigste spørgsmål i kølvandet på sæson 1 i 2015 er - hvordan er livet for de involverede NU? Det sørger serien for at samle op på ved at vise billeder, optagelser og diverse materiale fra 2015 og til nu.

Her ser man familiens reaktioner på serien, seriens efterspil og ikke mindst, hvordan Avery og Dassey gebærder sig i fængselsmiljøet.

Det var et kort, spoiler-frit oprids af, hvad du kan forvente af sæson 2.

Se med på Netflix d. 26. oktober!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce